For det meste er jeg fint tilfreds med min højde. Selvom jeg kun måler 160 cm (og dermed er en pænt udfordret koncertgæst), så synes jeg inderst inde, det er helt perfekt! Især efter petite-udgaven af tøj er begyndt at finde vej ud i butikkerne, har jeg haft svært ved at finde noget at brokke mig over. Udbuddet er mænd er større, jeg har en god undskyldning for ikke at kunne løbe hurtigt og jeg kan købe billige converse-sko i børnestørrelse. Rent win.

Men så er der… andre dage. Dage hvor jeg alligevel ærgrer mig lidt over, jeg ikke har bare 4 cm mere på den konto…

 

140910

 

 

 

… seriøst? EN EUR-PALLE!?!

 


Dem der fulgte med her på bloggen, da jeg fik stillingen, ved præcis hvor latterligt lykkelig jeg var. Det var en drøm der gik i opfyldelse! Jeg elskede mit specialeprojekt, og her var en gylden mulighed for at fortsætte på noget lignende – endda med løn undervejs og en flot titel som afslutning!

I anledningen af, jeg snart er 2/3-dele gennem min ph.d., synes jeg lige vi tager en opsummering af, hvordan det er gået.

 

For at ridse op: Målet når man skriver en ph.d.-afhandling er dette:

 

140902a

 

 

Men man kan godt afslutte sit projekt og dermed blive færdig med forskeruddannelsen, hvis man i det mindste er nået hertil:

 

140902b

 

 

Og skal vi så se, hvordan det er gået mig gennem tiden?

 

Efter 3 måneder:
140902c

 

 

 

Efter 1 år:140902d

 

 

 

 

Efter 1 år og 3 måneder:

140902e

 

 
Efter halvandet år:

140902f

 

 

 
Efter 1 år og 8 måneder:

140902g

 

 

 

Nu:

140902h

 

Jeg kan godt afsløre, at hvis San Francisco ikke viser sig at være pissefedt, og der ikke snart kommer nogle helt bestemte forskningsresultater i kassen, så er det slut med forskning for mit vedkommende. Aldrig igen gider jeg investere så stor en del af mit liv og så meget engegement på noget som er dødfødt.

Jeg glæder mig til, at jeg om kun ét år kan slippe fri fra den bitterhed, al skuffelsen og den konstante vrede jeg render rundt med lige nu.


 

140825

 

 

For én gangs skyld havde vi købt ind til mere end de næste to dage. For mere end 500 kroner. Vi havde endda lavet en fucking madplan.

Hvad sker der så? Komfuret brænder sammen, relæet kortslutter og vi er nu tilbage på takeaway…
Hvorfor overhovedet forsøge sig med voksenstemning, hvis man alligevel ender nede på Aroii for igen at bede om “det sædvanlige”?