Idiot Nadia, idiot...

De fleste havde formentlig luret den på forhånd, men jeg skulle åbenbart lære det på den hårde måde:

Lad være med at slæbe din cykel ned gennem hele Nørrebrogade og Sankt Hans Torv under Distortion. Der er simpelthen ikke tal på, hvor mange gange du ender med at blive skubbet ind i den, skrabe pedalerne op ad bene og få fødderne i klemme i hjulet...
For ikke at tale om, hvor ofte du lader det ske for andre, fordi du absolut vil forbi.

Hvis jeg er skyld i din hudafskrabning: Undskyld. I dag lader jeg den blive hjemme. Jeg lover det!

Svært valg

Sig hej til Emilie

Ja, jeg er stadigvæk til salg for fadøl... Det er en svaghed jeg har, okay?

(Gid man kunne få en ny computer på samme måde... Men så er det nok ikke de ph.d.-studerende, jeg skal tigge hos.)

Med til historien hører i øvrigt, at jeg nåede at blive ret fuld - hvilket medførte, at jeg havde lidt problemer med at pakke taske og komme ud i lufthavnen i tide, da jeg senere på eftermiddagen skulle til Dresden. 

Til alt held var flyet forsinket - jeg er ikke sikker på, Kasper havde værdsat det, hvis jeg havde brændt ham af på grund af et par fadøl og lidt sommersol...

Men jeg var desværre snerpet og sagde nej

Heldigvis var jeg i godt humør igen

... så jeg blev slet ikke hidsig.

Og jeres "æblechips"? Dem kan I stikke skråt op!

Tror roligt vi kan konkluderer, at årsagen til min nyligt opståede vrede er en generel mangel på fritid. I hvert fald hjalp det at slappe af, og jeg synes, jeg ret hurtigt blev mig selv igen efter et par fordummende timer foran fjernsynet.

I torsdags erfarede jeg så, præcist hvor hurtigt det kan gå den anden vej. Jeg var afslappet, kun lettere brokkende og med en god portion overskud. Altså, indtil jeg havde haft en 11+ timers arbejdsdag, og fandt mig selv stående nede i Irma, uhyggeligt tæt på at lave følgende scene:

(Til de bekymrede: Bare rolig. Jeg købte en hel netmelon i stedet.)

Når man skal til at kalde alle butikkens ansatte for røvhuller, fordi der ikke er frugt i tern, ved man det er på tide, man hopper på et fly til Dresden og slapper lidt af i solskinnet sammen med sin kæreste.

Vi ses på den anden side af pinsen!

Samtale med Kasper

I øvrigt ret fejt at få mig til at svede over det, når han senere i samtalen indrømmer, han er fuldstændigt ligeglad...