Ja, dagen startede dejligt…
 
  Så blev den lidt kedelig. Jeg er ikke en fan af vaskekældre uden mulighed for tidsbestilling.
 
Bagefter slappede jeg lidt af med min yndlingsoverspringshandling. Jeg burde faktisk handle ind, men det er jo vaskedag, og jeg føler bare ikke rigtig, at jeg er typen der handler ind i Netto iført joggingbukser.
  
 
Da alt vasketøj var ordnet, var jeg faktisk ude at løbe. Det var en hård kilometer, der blev løbet rundt om søen i Kildevældsparken… Jeg drømmer stadig om dengang jeg kunne løbe 5,5 km’s ruten i Dyrehaven og slutte af med en følelse af, jeg sagtens kunne tage en tur til. Det er virkelig ikke særlig langt, men det er højdepunktet i min løbekarriere.
Jeg har nogen gange overvejet at deltage i et par løb, bare for at have noget at træne op til. Det ødelægger dog min motivation temmelig meget, at jeg ifølge reglerne ikke må deltage i noget som helst organiseret, fordi min narkolepsi-medicin er på den røde dopingliste. Som om jeg kunne vinde noget med mine korte ben alligevel…

2 kommentarer til Gæt hvad jeg lavede i dag

  1. Åh jamen det ligner jo unægtelig min venindes hund der sidder der ved computeren. Fantastisk. Ja nu har jeg lige valgt at begynde helt forfra med dig. For det skal til. Der er jo så meget jeg ikke ved stadigvæk.

  2. Pingback: 1 år

Leave a Reply

Your email address will not be published.