Nogen gange når jeg keder mig og er i humør til lidt drømmeri/selvpineri, så går jeg ind på Home’s hjemmeside og søger på huse til salg.
Det gjorde jeg for et par dage siden. Og jeg fandt det perfekte sted, hvis jeg altså var i besiddelse af lidt over 5 millioner kroner.

       
110528
       

Jeg er helt besat af det hus nu. Jeg tænker ikke på andet. Men hvordan skal man finde den slags penge?
Lotto selvfølgelig! Så nu drømmer jeg både om perfekt hus og lottogevinst.

Hvad kunne jeg gøre? Drømme uden grund? Nej vel? Så nu har jeg spildt 40 kr. på en lottokupon (igen). Ud af de 100 kr. jeg har tilbage til resten af måneden. Ikke fordi jeg gør mig nogen forhåbninger om at vinde, men fordi det virkede komplet meningsløst at bruge så mange tanker på noget så urealistisk. Nu har jeg da i det mindste givet mig selv chancen for at vinde. Selvom den er mikroskopisk. Og dyr.

Vil I se huset? Det må I nemlig godt, hvis bare I lover ikke at købe det, heller ikke hvis det er en af jer, der vinder i aften.

Klik og se drømmehuset

Der hører endda have til. Og have betyder gravhunde! Mine helt egne, pølsede gravhunde…


15 kommentarer til Helt besat

  1. Anonymous siger:

    Og så er der gudhjælpeme bygget et lille legehus ind under trappen ud til haven… *hjertesuk*Kh Mie, der også gerne vil vinde i lotto…

  2. Diktesoph siger:

    Åh jeg kender så meget den der besættelse! Jeg kommer også nogen gange til at kigge på huse,. og selvom jeg som regel sætter et "rimeligt" realistisk loft, skal jeg da liiiiige se på alle de andre også. Men man har vel lov at drømme!? Suk…

  3. denlangeneger siger:

    Jeg kender det ogå godt. Jeg kigger som regel altid på huse når jeg endnu engang forbander mit lille dumme thekøkken væk.. Og SÅ er det jeg overvejer at finde mig en kæreste, helst en med hus i forvejen (det er jo Jylland det her…), men måske det ikke ligefrem er bedste udgangspunkt at finde en kæreste bare fordi man vil have et hus? :pJeg bliver bare hvor jeg er…suk..

  4. Nadia siger:

    Mie: Jamen er det ikke sødt? Det er bare helt perfekt.Diktesoph: Ja, for mig starter det også mere realistisk. På sådan en "det kunne man måske forestille sig, når jeg en dag er færdiguddannet"-måde. Men så glider prisen lige så stille længere op, til jeg når lotto-niveauet.denlangeneger: Så er der jo pludselig muligheder i Jylland! Jeg synes det er okay, at drømme om en kæreste med hus. Der er jo ingen der siger, du skal tage ham, hvis han samtidig er pissegrim og dum ;)(Jeg ville i øvrigt også blive sindssygt træt af at nøjes med et thekøkken)

  5. denlangeneger siger:

    Du har ret, Nadia. Jeg sætter et krav i min datingprofil hvor der står: Du skal have hus, men du må ikke være dum og grim. Det må virke! I næste uge flytter jeg i hus! Hurra! :D

  6. Nadia siger:

    Jeg kan heller ikke se, hvad der kan gå galt i den plan! Bare vent, om lidt kommer alle tilbederne strømmende ;)

  7. Eeyorenyk siger:

    Hej igen Nadia.Jeg ville lige høre om jeg måtte låne én af dine søde tegninger? Den vil blot blive brugt som reklame for din hjemmeside, postet på min blog – Det er tiltænkt som et indlæg om nye blogs jeg har opdaget og gerne vil huske fremover. Så jeg ville meget gerne linke til dig med et billede – Og selvfølgelig få fortalt at det er din tegning. ;)

  8. Nadia siger:

    Hej igen :)Tak fordi du spørger først!Du må selvfølgelig gerne skrive om min blog, men i stedet for en tegning, er du så ikke sød at bruge headeren?Jeg vil gerne holde tegningerne (og dermed historierne) her på bloggen :)

  9. Eeyorenyk siger:

    Jo, selvfølgelig, hvis du gerne vil have den. :) Jeg vidste faktisk slet ikke at man kunne kopiere headeren fra blogspot-blogge. *flov*

  10. Karina siger:

    Kender det, bare med Cykler, drømmer om en lad cykel, ala Christiania eller sådan nogen, ligeglad med navnet, bare der kan sidde to børn foran og hyggesnakke med deres mor mens hun overskudsagtigt og slet ikke forpustet cykler til og fra børnehave og alle mulig andre steder hen. :)Har endda fundet farve og antal gear og selvfølgelig punkterfri dæk og, og. Åh suk. om vinteren er jeg nærmest besat af tanken om en skidragt til mor og en bil, men bil kræver vist man også har kørekort, hæh og det heller ikke i nærmeste fremtid. Men hold fast i drømmene for de er dejlige at have. Kram og tanker herfra.

  11. Nadia siger:

    Eeyorenyk: Det var et sødt indlæg ;)Karina: Når jeg en dag får børn, så vil jeg også drømme om en ladcykel! Selvom jeg godt nok hader dem lidt, nu hvor de spærrer Københavns alt for smalle cykelstier… Men det er jo kun indtil man en dag selv får en ;)

  12. Kiir siger:

    Årh, hvor ser det fint ud :) skal nok love ikke at købe det. For jeg er jo indehaveren af 5 millioner. Eller…

  13. Nadia siger:

    Kiir: Ja, det er tarveligt så svært tilgængeligt 5 mio. kr. skal være.Suk… Hvis bare jeg havde vundet i lotto, så kunne det have været mit…

  14. Ja.. hvis bare man var rig. Men det er de færreste. Du skal nok få plads til dine pølser alligevel!!!

  15. Nadia siger:

    Ja, det må bare blive når vi ikke længere bor i lejlighed på 4. sal :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.