Ja, hundene lyder slet ikke ens når de gør :) Og hunderadaren er jo følsom.Kongemor: Det lyder også lidt mere fornuftigt med en børnefølsom superhørelse.Generelt vil jeg ikke mene, at min hørelse er noget at prale af. Men lige her brillerede den alligevel lidt.
Waw! Den der superhørelse Kongmor nævner, besidder jeg desværre ikke, så hvis er er nogen, der imponerede over, at du kan skelne to hunde fra hinanden bare ved lyden, er det altså mig. Det er eddersparkeme mig imponerende,
Opdagede din blog i går, Nadia og brugte den kedelige regnvejrssøndag på at læse den hele igennem. Du er sgu sjov, og så elsker jeg, at du har det på samme måde med kage og slik, som mig.. // Pernille
Mille: Helt ærligt, så var jeg også selv lidt imponeret. Jeg håber det er et tegn på, jeg en dag får ægte superhørelse.Pernille: Hvor hyggeligt! Jamen velkommen til så :)Og hvordan kan man IKKE have det sådan med kage og slik? Det er jo ren lykke.
Heidi: Polka og Pony? Det er da ret opfindsomt – katten Pony? Vi valgte dog ikke navnet til vores hund selv, min mormor havde en kennel, og Polka var altså fra kuld P. Vi havde egentlig tænkt os at kalde hende noget andet, men så hang det fast.Christina: Uh har lige været inde at tjekke. Tak for rosen ;)
Haha, hvor er det fedt med hunderadar! Min mors klamme yorkshire terrier hedder London, men jeg har konsekvent kaldt den Pony siden hun fik den. Så i dag reagerer hun lige så meget på Pony som på London – min søster hader mig! Jeg har lavet et indlæg kun for din skyld, Nadia!http://denlangeneger.wordpress.com/2011/05/23/til-aere-for-hverdagsnadia/
mandag 23. maj, 2011 @ 07:20
haha…jo der er osse forskel på mine (schnauzere) – den ene lidt mere hysterisk end den anden.
mandag 23. maj, 2011 @ 07:24
Naturligvis kan man høre forskel med sin hunderadar!!
mandag 23. maj, 2011 @ 09:30
Very impressive, det er ligesom den superhørelse enhver mor får tildelt ved fødslen, bare med hunde!
mandag 23. maj, 2011 @ 09:46
Ja, hundene lyder slet ikke ens når de gør :) Og hunderadaren er jo følsom.Kongemor: Det lyder også lidt mere fornuftigt med en børnefølsom superhørelse.Generelt vil jeg ikke mene, at min hørelse er noget at prale af. Men lige her brillerede den alligevel lidt.
mandag 23. maj, 2011 @ 10:29
Waw! Den der superhørelse Kongmor nævner, besidder jeg desværre ikke, så hvis er er nogen, der imponerede over, at du kan skelne to hunde fra hinanden bare ved lyden, er det altså mig. Det er eddersparkeme mig imponerende,
mandag 23. maj, 2011 @ 10:54
Opdagede din blog i går, Nadia og brugte den kedelige regnvejrssøndag på at læse den hele igennem. Du er sgu sjov, og så elsker jeg, at du har det på samme måde med kage og slik, som mig.. // Pernille
mandag 23. maj, 2011 @ 11:02
Mille: Helt ærligt, så var jeg også selv lidt imponeret. Jeg håber det er et tegn på, jeg en dag får ægte superhørelse.Pernille: Hvor hyggeligt! Jamen velkommen til så :)Og hvordan kan man IKKE have det sådan med kage og slik? Det er jo ren lykke.
mandag 23. maj, 2011 @ 14:16
Hæ, vores nu afdøde kat hed Polka. Dens måske afdøde, men helt sikkert forsvundne søster hed Pony. Så det..
mandag 23. maj, 2011 @ 15:08
Jeg har skrevet om dig i dag. Bare så du ved det :-)
mandag 23. maj, 2011 @ 15:39
Heidi: Polka og Pony? Det er da ret opfindsomt – katten Pony? Vi valgte dog ikke navnet til vores hund selv, min mormor havde en kennel, og Polka var altså fra kuld P. Vi havde egentlig tænkt os at kalde hende noget andet, men så hang det fast.Christina: Uh har lige været inde at tjekke. Tak for rosen ;)
mandag 23. maj, 2011 @ 16:00
Haha, hvor er det fedt med hunderadar! Min mors klamme yorkshire terrier hedder London, men jeg har konsekvent kaldt den Pony siden hun fik den. Så i dag reagerer hun lige så meget på Pony som på London – min søster hader mig! Jeg har lavet et indlæg kun for din skyld, Nadia!http://denlangeneger.wordpress.com/2011/05/23/til-aere-for-hverdagsnadia/
mandag 23. maj, 2011 @ 16:15
Yorkshire terrier er nok heller ikke lige min favorithund – jeg synes det er et FEDT øgenavn!Jeg skynder mig ind og kigger med det samme!
mandag 23. maj, 2011 @ 19:23
Du er altså ikke til at stå for Nadia. Du får lige et virtuelt klap og en masse kløen bag øret :-)
mandag 23. maj, 2011 @ 20:06
Tak :) Så længe det kun er virtuelt – ude i virkeligheden er jeg ikke så begejstret for at blive kløet bag øret ;)
tirsdag 24. maj, 2011 @ 02:10
Anytime. Det er instant feel good!