Ååååh… <3 Hvor var den sød. <3Og jeg forstår dig skam godt – Men ja, tror du har ret. Man skal have haft kæledyr der har betyder så meget for én, for at kunne forstå det.
Nemlig, Nadia, Sikke en dejlig tegning. Kældedyr ER jo familiemedlemer! Sådan har jeg det indimellem også med mine tre, søde gravhunde. Jeg tror at Polka, Quina, Rikke 1, Rikke 2 og Møfle leger sammen. De har det godt, og er glade for at der er nogle mennesker, der aldrig holder op med at elske dem!
Awww, du skal da vist lige ha' en *åndekrammer*. Tro mig, jeg ved nøjagtig hvordan du har det. Få selv mange natlige besøg af elskede og savnede katte. *suk*
Selvom jeg har et andet forhold til de dyr jeg er omgivet af lige pt (hvilket man er nødt til, hvis man skal overleve et land fyldt af hjemløse katte og hunde) … så har jeg det også med at drømmekæle min gamle afdøde Emma (som jeg ikke fortæller mere om, da jeg ved hvordan du har det med den slags kæledyr).
Nu får jeg helt tårer i øjnene :'( Har selv mistet en kat der betød alt for mig, og en kanin jeg havde haft siden jeg var helt lille :'( Og nu har jeg en hund, og det jeg er allermest bange for er også at miste hende :'(Så kan godt forstå dig!
Ja, det er ret trist :( Men NU vil jeg også gerne være fri for den slags drømme. Man vågner ikke ligefrem op i godt humør bagefter.Rikke: Selvom jeg ikke er så vild med katte (eller rettere: de er ikke vilde med mig), så forstår jeg altså godt, at det kan gøre lige så ondt at miste dem ;)
… og nu hvor du selv har sagt ordet (kat) kan jeg godt røbe, at der også findes nogen af den slags som din brors hernede … men de fleste af dem er nu ellers forfærdelig søde.(men de bliver ikke kælet meget, hverken i levende live eller i drømme hos mennesker)
Årh altså… :( Nej tak ikke flere af den slags drømme – kram til dig.Da vores katte døde (hvilket de gjorde kort tid efter hinanden), der sagde min dengang 4 årige datter: "Så kommer de op til stjernerne og så passer mormor på dem" (min mor døde for mange, mange år siden).Når vi ser op på himlen om aftenen, så kan hun se dem. De sidder på en stjerne sammen med mormor og ser fjernsyn.Så hvis der slet, slet ikke er nogen til at nusse Polka og Quina på deres stjerne, så må de godt komme over til vores stjerne og blive nusset og se fjernsyn :-)PS. Og så er jeg vildt misundelig (altså på den virkelig gode måde), og ville ønske at jeg kunne tegne så fint og udtryksfuldt. Har elsket din blog fra første færd :)
Tak for din virkelig søde kommentar Camilla!Hvis der rent faktisk er et efterliv af en slags, så håber jeg også, at min mormor tager sig godt af Polka og Quina (hun havde gravhundekennel stort set hele sit liv, så det er mange gravhunde hun i så fald allerede har samlet sammen deroppe – to til kan vel ikke gøre den store forskel ;)Jeg ville ønske, jeg kunne tegne meget bedre! Der er lang vej til at kunne tegne alt det, jeg gerne vil :)
lørdag 9. juli, 2011 @ 08:00
nååååå, ja du har en pointe der.
lørdag 9. juli, 2011 @ 09:56
Ååååh… <3 Hvor var den sød. <3Og jeg forstår dig skam godt – Men ja, tror du har ret. Man skal have haft kæledyr der har betyder så meget for én, for at kunne forstå det.
lørdag 9. juli, 2011 @ 10:03
Ja, desværre. Det er lidt svært at forklare folk, der ikke har haft kæledyr, hvor knyttet man kan blive til dem.
lørdag 9. juli, 2011 @ 10:07
Nemlig, Nadia, Sikke en dejlig tegning. Kældedyr ER jo familiemedlemer! Sådan har jeg det indimellem også med mine tre, søde gravhunde. Jeg tror at Polka, Quina, Rikke 1, Rikke 2 og Møfle leger sammen. De har det godt, og er glade for at der er nogle mennesker, der aldrig holder op med at elske dem!
lørdag 9. juli, 2011 @ 10:17
Awww, du skal da vist lige ha' en *åndekrammer*. Tro mig, jeg ved nøjagtig hvordan du har det. Få selv mange natlige besøg af elskede og savnede katte. *suk*
lørdag 9. juli, 2011 @ 10:40
Kæledyr savnes så meget fordi man aldrig har andet end rare følelser forbundet med dem. Trist at savne så meget!Kram
lørdag 9. juli, 2011 @ 11:38
Selvom jeg har et andet forhold til de dyr jeg er omgivet af lige pt (hvilket man er nødt til, hvis man skal overleve et land fyldt af hjemløse katte og hunde) … så har jeg det også med at drømmekæle min gamle afdøde Emma (som jeg ikke fortæller mere om, da jeg ved hvordan du har det med den slags kæledyr).
lørdag 9. juli, 2011 @ 11:53
Nu får jeg helt tårer i øjnene :'( Har selv mistet en kat der betød alt for mig, og en kanin jeg havde haft siden jeg var helt lille :'( Og nu har jeg en hund, og det jeg er allermest bange for er også at miste hende :'(Så kan godt forstå dig!
lørdag 9. juli, 2011 @ 13:18
Åhhh, føler med dig.. Viste ikke hvad jeg skulle gøre, hvis "drengene" bare var væk…
lørdag 9. juli, 2011 @ 15:01
Aww
søndag 10. juli, 2011 @ 16:11
Ja, det er ret trist :( Men NU vil jeg også gerne være fri for den slags drømme. Man vågner ikke ligefrem op i godt humør bagefter.Rikke: Selvom jeg ikke er så vild med katte (eller rettere: de er ikke vilde med mig), så forstår jeg altså godt, at det kan gøre lige så ondt at miste dem ;)
søndag 10. juli, 2011 @ 20:43
… og nu hvor du selv har sagt ordet (kat) kan jeg godt røbe, at der også findes nogen af den slags som din brors hernede … men de fleste af dem er nu ellers forfærdelig søde.(men de bliver ikke kælet meget, hverken i levende live eller i drømme hos mennesker)
søndag 10. juli, 2011 @ 22:03
Årh… Det er altså også ret trist at tænke på :(
tirsdag 12. juli, 2011 @ 09:48
Årh altså… :( Nej tak ikke flere af den slags drømme – kram til dig.Da vores katte døde (hvilket de gjorde kort tid efter hinanden), der sagde min dengang 4 årige datter: "Så kommer de op til stjernerne og så passer mormor på dem" (min mor døde for mange, mange år siden).Når vi ser op på himlen om aftenen, så kan hun se dem. De sidder på en stjerne sammen med mormor og ser fjernsyn.Så hvis der slet, slet ikke er nogen til at nusse Polka og Quina på deres stjerne, så må de godt komme over til vores stjerne og blive nusset og se fjernsyn :-)PS. Og så er jeg vildt misundelig (altså på den virkelig gode måde), og ville ønske at jeg kunne tegne så fint og udtryksfuldt. Har elsket din blog fra første færd :)
tirsdag 12. juli, 2011 @ 11:09
Tak for din virkelig søde kommentar Camilla!Hvis der rent faktisk er et efterliv af en slags, så håber jeg også, at min mormor tager sig godt af Polka og Quina (hun havde gravhundekennel stort set hele sit liv, så det er mange gravhunde hun i så fald allerede har samlet sammen deroppe – to til kan vel ikke gøre den store forskel ;)Jeg ville ønske, jeg kunne tegne meget bedre! Der er lang vej til at kunne tegne alt det, jeg gerne vil :)