Jeg trænger til at få vasket tøj. Sådan seriøst trænger til det. Alt mit sommertøj lugter enten af Roskilde Festival (I ved nok, den der søde lugt af urin blandet med sure tæer) eller af kloakvandskælderen. Det er klamt.
Jeg ville gerne gøre noget ved det, men… Altså jeg ved ikke, hvordan jeg kunne undgå at tænke over det, før jeg vadede derned, men selvfølgelig ligner vaskekælderen ikke rigtig sig selv mere:

     
110706a lille
     
Jeg har haft ret meget krise over det. Indtil løsningen dukkede op ud af den blå luft: The Laundromat Cafe! Så nu er planen for i aften, at jeg bliver rask, og så snupper Kasper og jeg noget mad mens vi venter på tøjet bliver rent.
Det bliver pissehyggeligt. En kærestedate med vaskemaskinernes sagte brummen som baggrundsmusik.
     
110706b lille
Ja, sådan bliver det helt sikkert. Slet ikke besværligt eller irriterende. Gider I lige krydse fingre for, at jeg ikke sidder med ørepine og halsbetændelse til den tid? Ellers er jeg bange for, at Kasper får en dødssyg aften, hvor jeg sidder og ser muggen ud, fordi verden er så ond og uretfærdig. Jeg kan have forbløffende meget selvmedlidenhed.

10 kommentarer til Nej, jeg har ikke noget mere spændende at blogge om i dag!

  1. Anonymous siger:

    Jeg krydser fingre for at det lykkes – ellers må du gerne vaske tøj hos mig :) Håber, du snart bliver helt rask /Christina

  2. Mai siger:

    I sådan en situation er der kun en ting at gøre – trøsteshoppe nyt sommerudsalgstøj. Ellers lyder vaskedate faktisk ok hyggeligt. God bedring!

  3. Onkel Anne siger:

    Men ham bamsemand kan han spise selv, og meditere lidt til vaskemaskinens dejlige centrifugering og duft af bamseline?God bedring!

  4. tag din dyne med ;-)Så fryser du i det mindste ikke.

  5. Anonymous siger:

    overvej dog hvor mange andre københavnere, der har samme problem, og derfor også samme plan…. Stakkel! Jeg stemmer for at købe nyt sommertøj

  6. Nadia siger:

    Christina: Tak – det kan være jeg holder dig op på det, hvis det ser helt elendigt ud på the laundromat cafe ;)Mai: Det lyder som en fin plan B!onkel Anne: Nu hvor det kun er mit tøj, der skal vaskes, så tror jeg ikke han gider gøre det selv ;)Stine: Hmm, jeg tror ikke det er sådan man gør på cafeen… Men jeg kommer helt sikkert heller ikke til at fryse, alt mit rene tøj består af lange bukser og tykke kjoler.Anonym: Jeg giver lige cafeen en chance, men ellers er nyt tøj klart en mulig back-up plan!

  7. Pi Andrea siger:

    Jeg krydser fingre…for plan B kunne godt blive en dyr nødløsning… ;o)

  8. Nadia siger:

    Pi Andrea: Ja, jeg tror også man hurtigt ville blive fattig, som dagene går ;)

  9. LineB siger:

    Hvordan gik det??? Blev det en hyggelig gravhunde/bamse-date til vaskemaskinernes hyggelige snurren?? Godt nok mega skod med det skybrud..!

  10. Nadia siger:

    Ja, det blev helt klart en succes, selvom det var lidt dyrt (70 kr for to maskiner!?). Der var ikke andre der vaskede tøj, så det var nemt at komme til, burgeren var god, Kasper var sød og jeg har fået penicillin, så jeg sad heller ikke og brokkede mig over sygdom ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published.