Del 13: Kollegietiden
Efter at have været kærester med Kasper et stykke tid, rykkede jeg ind på hans kollegie. På nabokøkkenet for at være helt præcis.
Jeg gav det ikke rigtig en chance. Der var grimt, beskidt og jeg havde bare overhovedet ikke brug for at lære nye mennesker at kende, syntes jeg. Det skulle helt klart kun være midlertidigt!
Heldigvis blev det ferietid. ALLE tog af sted. Jeg var efterladt alene på kollegiekøkkenet sammen med en høj fyr, der hed Christian, og som var i gang med at skrive bachelorprojekt. Han var i et elendigt humør, så vi talte ikke til hinanden. Han sad og skrev, og jeg spillede Harvest Moon på min Nintendo.
En morgen da ugen var ved at være omme, var jeg ret træt af Harvest Moon, så jeg gik kun ud på køkkenet for at spise lidt morgenmad. Christian sad selvfølgelig stadig derude, mere træt og stresset end nogensinde før. Pludselig spurgte han mig, om jeg ikke havde lyst til at spille lidt mere computer – det var så hyggeligt, når jeg sad der. Og det kunne jeg vel lige så godt, når nu han spurgte.
Sådan gik det til, at jeg alligevel blev en del af køkkenet. Det var en virkelig fed tid, og jeg lærte en masse søde og sjove mennesker at kende (I kan se nogen af dem her, her, her og her). Det var især dejligt, at man hver eneste dag var garanteret godt selskab, når man kom hjem fra universitetet. Og hvis jeg havde haft en dårlig dag på studiet, havde drengene fra køkkenet altid masser af gode råd til, hvordan jeg skulle straffe eventuelle irriterende medstuderende:
fredag 5. august, 2011 @ 07:55
Åh kollegiekøkkener – you gotta love them :o) I min mands var der en skabsfryser, som var så tilrimet, det der bare var en stor blok is, hvis man åbnede. Men søde og sjove mennesker.
fredag 5. august, 2011 @ 09:06
Ahh, ja, det lyder som kollegiestemning! Typisk at der ikke lige er nogen, der har slukket for fryseren og fikset det :)
fredag 5. august, 2011 @ 10:20
anal-dynamisk? Det vælger jeg ikke at google…
fredag 5. august, 2011 @ 11:55
Jeg forstår dig.
fredag 5. august, 2011 @ 15:12
I er da også sarte. Analdynamikken er et fantastisk, hypotetisk hævnapparat. >:-D Én af dens grundsætninger beskriver for eksempel det omvendt proportionale forhold mellem smerteinduceret hævnfølelse og analdynamik. SI-enheden for analdynamik er i øvrigt newton… lidt ligesom mekanisk friktion.
fredag 5. august, 2011 @ 15:43
Jeg synes egentlig, der mangler en artikel om det på wiki… Analdynamikken er et kendt omend omdiskuteret videnskabeligt fænomen. Det er useriøst, at teorien bag ikke er nærmere beskrevet.
fredag 5. august, 2011 @ 21:32
Analdynamisk er mit nye favoritord. Nu skal jeg bare greje hvordan jeg kan slippe afsted med at bruge det i en sætning…
fredag 5. august, 2011 @ 22:45
Jeg elsker detaljen at der står skrevet ZEPTO bagpå Christians computer. Bedre computer kunne han ikke ønske sig – husker stadig hvor nedtrykt han var den dag de gik nedenom og hjem.. :)
fredag 5. august, 2011 @ 22:47
Sif: Der er masser af muligheder for den kreative ;)Daniel: Ja… Suk. Jeg er stadig meget… taknemmelig… for han nåede at anbefale mærket, før hans egen computer døde.
mandag 8. august, 2011 @ 15:26
Modsat Nadia, som nu er tvunget til at leve med det skælvende korthus af køleproblemer og kineser-hardware som Zeptos maskiner er, så nåede jeg jo faktisk at presse 13.000kr ud af dem med forbrugerstyrelsens hjælp få måneder før de lukkede lortet. Så hvis du med "nedtrykt" mener, at jeg dansede i asken og pissede på deres grav, så har du helt ret. MUAHAHAHAHAHAHAHAHA!!
mandag 8. august, 2011 @ 15:53
Og hvis du med "leve med" mener at maskinen ligger i skraldespanden, og jeg nu må nøjes med en compaq til 3000 kr, så har du fuldstændig ret… Shit, det var dårlig timing.