Jeg elsker seriøst det udtryk
“Min ph.d.-studerende” – yeah right. Det lyder lidt hen ad: “Jeg fik lige en helvedes masse penge, så jeg ansatte en assistent, der er bedre uddannet end mig selv”.
På den anden side har jeg jo slet ikke brug for en assistent, når den pågældende ph.d.-studerende er så flink at sørge for, jeg slipper for at tage på universitetet i weekenden. TAK!
Han er min nye bedste ven!
søndag 30. oktober, 2011 @ 08:30
Jeg troede at DIN ph.d.studerende var Kasper :)
søndag 30. oktober, 2011 @ 08:34
Narh ham plejer jeg at omtale som min kæreste ;)Men han har jo også fået en specialestuderende. Så nu er han (i den henseende altså) ikke kun min mere ;)
søndag 30. oktober, 2011 @ 11:11
Yep! Ovre på M fik vi vores egne post-docs. Det er et mægtigt koncept!
søndag 30. oktober, 2011 @ 11:52
Ja, postdocs er heller ikke dårlige :)Men det vigtigste er jo, om det er ens egen. Der er masser af ph.d.-studerende på gangen her, men det er jo kun en af dem, der er "min". Ligesom kun en af de fastansatte er min vejleder :)
søndag 30. oktober, 2011 @ 14:33
Jeg går og overvejer a få mig sådan en ph.d.-studerende, og denne stribe taler absolut for, at det ville være en god beslutning.
søndag 30. oktober, 2011 @ 17:11
Jeg kan KUN anbefale det! Desværre er min ph.d.-studerende optaget. Du må finde en anden.
fredag 4. november, 2011 @ 09:01
Hehe -jeg har også en ph.d.-studerende….men jeg er så på den anden side, og er vedkommendes vejleder. Det er dog stadig ret grænseoverskridende når man får sin første ph.d.-studerende ;)
fredag 4. november, 2011 @ 10:04
Ha! Ja, det er en absurd tanke for mig. Rent faktisk at skulle være den der vejleder.En vejleder skal jo være både pædagogisk, struktureret og alvidende. Men intet pres, vel? ;)