Endelig!
Og jeg skal til julefrokost på universitetet. Det bliver en god fest, men jeg bliver nok nødt til at holde igen med alkoholen (mere om det i morgen), så som kompensation vil jeg rigtig gerne høre alle jeres vilde julefrokostanekdoter! Altså, de virkelig pinlige.
Som dengang jeg blev så fuld til en firmajulefrokost, at min chef måtte køre mig hjem, mens jeg brækkede mig i en pose, og hans kone efterfølgende blev nødt til at låse mig ind, fordi jeg ikke var i stand til at ramme med nøglen.
Jeg var 16 år, men det er først for nyligt, jeg er begyndt at kunne se det sjove i den historie.
Men altså… Jeg er sikker på, jeres pinlige oplevelser er meget mere underholdende end min. Vil I ikke nok dele?
Så er I søde?
fredag 9. december, 2011 @ 09:09
Hej Nadia,Godt nok er historien ikke fra en julefrokost, men fra en bytur 2. juledag, men det gør den bestemt ikke dårligere eller mindre pinlig. Det er noget med en 7-hestes-brandert, en kontaktlinse og en vagtlæge. Krummer stadig tæer ved tanken!http://missmonique.urbanblog.dk/2008/12/27/av-mit-%C3%B8je/
fredag 9. december, 2011 @ 10:06
Åh den er også god. Det bliver altid mere pinligt, når skadestuen er involveret ikke?
fredag 9. december, 2011 @ 10:10
Jeg havde været til julefrokost, og synes da egentlig nok, at min ene sko føltes lidt underligt. Og så sad der en hel kapsel under, fandt jeg ud af, da jeg kom hjem, ha ha. Det var i samme omgang, hvor vi var ved at blive torpederet af en ambulance. Åh ja, de julefrokoster ;)
fredag 9. december, 2011 @ 11:19
En julefrokost med mit hold et af de første år på universitetet: Jeg var en del af den hårde kerne der holdt ud alt, alt for længe og ud på morgenen, da de fleste var gået kolde, endte jeg i min vanvittige brandert med at være sammen med en af de andre fra holdet. Det er jo hvad der sker, men det var altså en pige… Og jeg anser normalt mig selv for at være rimelig hetereoseksuel… Det blev lidt akavet imellem os efterfølgende, også fordi hun havde en kæreste (af hankøn). Akja…
fredag 9. december, 2011 @ 11:25
J-dag gælds vel lidt som julefrokost.. ik? http://understjernernepaahimlen.blogspot.com/2011/11/forbandede-j-dag.html?m=1
fredag 9. december, 2011 @ 12:27
Firmajulefrokost, hvor en af mine "flinke" kolleger drak mig under i snaps og jeg blev lagt i seng på 20:30! Lå så og kastede op i min brusekabine hele natten.. Har ikke rørt snaps siden og det er efterhånden 10 år siden det fandt sted og jeg får aldrig lov til at glemme det….
fredag 9. december, 2011 @ 16:40
Årets julefrokost i banken, hvor jeg arbejder:http://froken-rodebutik.blogspot.com/2011/11/for-helved.htmlNoget med brændt hår, babser og dillere. Og en meget anstrengt arbejdsdag mandagen efter.Og som bonusinfo kan jeg da lige fortælle, at da jeg i tirsdags på arbejde (som i tre uger efter festen) passerede en totalt ukendt (og egentlig ret pæn) kollega + kollegaven, fik jeg lige et "Hvordan går det med håret? høhøhøh" med på vejen. Feeedt at være kendt, også i dele af koncernen hvor jeg ikke kender et øje, som "hende med håret". Altid noget han ikke spurgte, hvordan det gik med brysterne…
fredag 9. december, 2011 @ 16:55
Orv jeg tænker… Har mine julefrokoster virkelig været så kedelige? Der var selvfølgelig første julefest med jobbet hvor jeg som 15 årig blev scoret af en 18-årig bøv fra frugt og grønt. Midt i kysseri (med togskinner) står min far midt på dansegulvet for at hente mig. Pinligt! For mig i hvert fald :) Hmm… jeg tænker videre…
fredag 9. december, 2011 @ 17:28
Holde igen med alkohol…er der hvalpe på vej??!!?? ;-)
fredag 9. december, 2011 @ 21:57
kender så godt det med ik at kunne låse døren op!! gjorde jeg også i min første brandert – også var døren ikke engang låst!
lørdag 10. december, 2011 @ 08:00
Tak for alle jeres historier! :DMie – jeg synes din historie er fantastisk! Det er julesnaps-stemning for alle pengene!Jeg havde ikke så meget tid til at svare i går (det ville have virket lidt asocialt, hvis jeg havde gjort det under julefrokosten), og jeg har desværre heller ikke meget tid nu, men tusind tak skal I have :) Jeg har grinet godt af dem!Og Lea: NEJ! Nejnejnejnej… Da ikke midt i specialelykken? ;)
lørdag 10. december, 2011 @ 10:00
He he…alt kan jo ske, også selvom der er speciale på programmet. :-D
lørdag 10. december, 2011 @ 16:49
Hehe, tak, Nadia. Har ikke fortalt den til særlig mange, så din blog bør føle sig speciel… Kom pludselig i tanke om den sms en ven fra holdet sendte mig mandagen efter julefrokosten: "Okay, hvad fanden skete der i lørdags?! INGEN af jer der blev tilbage er mødt op til timer i dag!". Jeg kunne kun svare for mig selv…
søndag 11. december, 2011 @ 11:51
Ak ak. Der var hin universitets-julefrokost, hvor jeg havde gang i en ungdommelig foreteelse med at spise meget lidt mad for at holde mig tynd, hvorfor den tvungne tequila og snaps, som mine sidemænd hældte på mig, samt en konkurrence i hurtigdrikning af øl og min egen medbragte rødvin slog så (forventeligt) hårdt, at jeg efter et par timer rejste mig fra min plads og gik direkte i gulvet. Da jeg vågnede på en sofa, hvor jeg var blevet lagt ind, dansede mine medstuderende oveni resterne af maden på bordene – husker bl.a. en glidebane af smør… Nå, men så fandt jeg da ellers på den glimrende idé at tage en Tour de Tudbrølen på farlig slingrekurs i tårnhøje glimmerstiletter, hvor der rigtigt skulle snakkes (læs: grædes) ud med folk. Har ikke rørt snaps siden.Åh ja, og så firmajulefrokosten, hvor en chef på dansegulvet bed mig i øret. Og hvor jeg var ædru nok til at vende mig om og spørge "Hvad tror du egentlig, din kone synes om det dér?". Hvilket gjorde forholdet mellem os, der ellers havde været rigtig fint, særdeles akavet, til han – heldigvis – søgte en stilling i en helt anden gesjæft.Julefrokoster – jeez, altså. Har én i vente næste uge.
mandag 12. december, 2011 @ 21:24
Mie: Det ER altså en smuk historie! Jeg føler mig meget beæret over at have fået den her ;)Juliette: Årh det er også nogle gode historier! Intet giver moralske tømmermænd som fuldemandstuderi og akavede optrin med en overordnet…