Bivirkninger fra julen

Jeg glæder mig så meget til at få min hjerne tilbage. Jeg er ved at blive idiot af konstant at tænke på sukker og af konstant at være i krig med mig selv, bare for at mindske indtaget af usunde fødevarer til én gang om dagen...

Boligindretning - den evige kamp

"Forgården til helvede"

God jul allesammen!

Jeg ved godt, hvad jeg glæder mig mest til i dag...

Det er jo uretfærdigt!

Man gør noget sødt for sin vejleder 3-4 gange, og så er man stemplet for evigt!?

Åndssvagt

I nat drømte jeg igen, jeg havde superhelteevner. Denne gang var det evnen til at styre og kontrollere andre mennesker udelukkende ved brug af tankens kraft.
Og hvad brugte jeg det så til?

Ja... Alle ved jo, at det vigtigste her i livet er at kunne komme hurtigt frem, når man kører på motorvejen...

Spildt. En hel nat med magiske kræfter - spildt!

Verden er uretfærdig

Jaja, så ser vi fjernsyn igen...

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor han sagde nej... 

Men ideen var god!

I går var Kasper og jeg på kærestedate. Valget stod mellem kurbad og skøjteløb, og af uransagelige årsager valgte jeg skøjterne. Vi kan kalde det en mindre hjerneblødning, men i min fantasi så det altså sådan her ud:

Jeg har stået på skøjter cirka 3-5 gange før, Kasper havde prøvet det en enkelt gang som barn. Med andre ord levede fantasien på ingen måde op til virkeligheden. Det vi gjorde, kan vist bedst beskrives som "at spasse rundt på isen".

Jeg var lidt hurtigere end Kasper, og måtte vente en del på ham undervejs. Ingen af os faldt, men Kasper var grotesk tæt på adskillige gange. Alligevel var det mig der gav op først, og Kasper der (med vanlig beskedenhed) erklærede, at han regnede med snart at få kontrakt i NHL.

Kaspers kommentar til tegning: "EJ! Du får det til at se ud som om, jeg ikke havde noget fart på!"

Jeg ville ønske, jeg kunne stjæle lidt af hans selvtillid. Jeg får brug for det, når vi skal prøve igen...

Hold kæft

... hvor jeg glæder mig til, ungerne i gården løber tør for heksehyl!

I starten var det sødt. Så blev det irriterende. Og nu har jeg lyst til at antænde en hel kasse heksehyl i røven på den næste, der så meget som åbner en tændstikæske i min nærhed. Så er I advaret.

Hvis jeg indrømmer det, får jeg så syndsforladelse?

Hvad jeg sagde:

Hvad jeg mente:

Jeg bliver jo aldrig færdig!

Godt man kan få lektiehjælp af sin storesøster

Okay, jeg ved faktisk ikke lige, hvor stor en hjælp jeg var. Jeg ved ingenting om Malcolm X, og jeg har aldrig prøvet at skrive en større historieopgave. (Hvis vi altså ser bort fra den i 2.g., som jeg slap nydeligt fra ved at analysere kunst...)
Jeg kunne ikke engang give hende fred og ro til at skrive. I stedet fik jeg hende til at køre mig til centrum, så jeg kunne købe julegaver. Det er som regel hurtigere på cykel, men det regnede, og jeg var doven. "Og det tager jo kun et øjeblik Mikala! Hvor slem kan trafikken være?"

...

Sådan så vi ud i 1½ time:

Men man skal jo også have nogen at skyde skylden på, hvis man ender med en dårlig karakter ikke?

En ny til samlingen

Jeg prøvede ellers bare at udtrykke min glæde over, jeg kunne tage et langt bad. Men okay, så har jeg endnu engang fået bekræftet, at "du er min nye bedste ven"-udtrykket ikke er så anvendeligt...

Sådan ser jeg formentlig ud lige nu #4

Sådan ser jeg formentlig ud lige nu #3

Sådan ser jeg formentlig ud lige nu #2

Sådan ser jeg formentlig ud lige nu #1

Endelig!

Og jeg skal til julefrokost på universitetet. Det bliver en god fest, men jeg bliver nok nødt til at holde igen med alkoholen (mere om det i morgen), så som kompensation vil jeg rigtig gerne høre alle jeres vilde julefrokostanekdoter! Altså, de virkelig pinlige.

Som dengang jeg blev så fuld til en firmajulefrokost, at min chef måtte køre mig hjem, mens jeg brækkede mig i en pose, og hans kone efterfølgende blev nødt til at låse mig ind, fordi jeg ikke var i stand til at ramme med nøglen.
Jeg var 16 år, men det er først for nyligt, jeg er begyndt at kunne se det sjove i den historie.

Men altså... Jeg er sikker på, jeres pinlige oplevelser er meget mere underholdende end min. Vil I ikke nok dele?
Så er I søde?

♪ Her kommer den lille solstråle ♬

Kære HEK celler.

Når man i et desperat anfald af skyldfølelse drugger sin sygdom væk for at tage på universitetet og lave noget nyttigt, så må I kraftedeme gerne samarbejde!
Jeg ved godt, I ikke kunne lide ham den ph.d.-studerende, der overtog nogle af jer, men hvorfor skal det nu gå ud over mig? Hvorfor vil I ikke benytte jer bare en smule af det DNA, jeg fodrer jer med?
Passer jeg jer ikke ordenligt? Tager jeg måske ikke hen på universitetet hver eneste fucking weekend, for I skal have det så godt som muligt? Hva'? Hva'?

Jeg hader jer. Utaknemmelige røvhuller.

/Nadia

Åh hvor vil jeg gerne i BAD!

Men det er desværre ikke en mulighed. Husker i dette blogindlæg?

I dag er dag 17 (SYTTEN!) uden bad, og der er stadig intet nyt fra håndværkeren.

I skal være glade for, I kun møder mig som tegning. De seneste dage har jeg haft lidt svært ved at overbevise mig selv om, at jeg trods sygdom bør cykle til universitetet for at bade.

Stakkels Kasper...

Update:

Nadia fra "Dear Optimists" har føjet sig selv til tegningen - som det ville se ud, hvis hun havde været i nærheden af mig i dag. Tak...

Jeg troede, jeg havde fået det bedre - men nej...

"You know, risengrød is what the christmas elves eat!"

Med sætninger som denne forsøgte jeg (og et par andre danskere) at overbevise nogle af de internationale studerende om, de skulle smage risengrød. Jeg mener, hvordan kan de ikke prøve det? De er i Danmark, og det er december!
Jeg meldte mig straks til at fremstille grøden og tage den med til frokost.

Tror jeg havde fortrængt, hvor lang tid det tager at lave. Især hvis der skal være nok til mindst 10 mennesker. Det er heller ikke specielt underholdende. Faktisk lidt hårdt, hvis man stadig er en smule syg.

Ud af mit køkken!

Der ligger et stort pres på de internationale studerende i dag. Og jeg har ikke tænkt mig at lægge skjul på, hvad jeg forventer af dem...

Sig det smager godt eller bliv bidt i benet... I vælger selv!

"Åh hvor er det synd for mig"-indlæg

Fredag skulle jeg have været på Sukkerbageren efter aftensmad hos en veninde, og lørdag skulle jeg have været jeg i kurbad med Kasper.

Det blev ødelagt meget pludseligt, da jeg fredag begyndte at brække mig, mens vi ventede på en taxi. Først frygtede jeg, det skyldtes nogle bizarre tømmermænd. Nu ville jeg ønske, det var tilfældet. Det havde måske været pinligt, men på den anden side ville det have været hurtigt overstået.

I dag skal jeg hen på universitetet for at passe mine celler, og senere skal jeg lave risengrød til 10-14 mennesker. Så... Skal vi ikke bare sige at det går over nu? Tak?

(Tænk at se sådan ud, når ens søde kæreste lige er kommet hjem med en lakridsjulekalender! Ondt! Jeg er jo flere dage bagud!)

Jeg bliver vist aldrig rigtig voksen

Ja... Sådan så jeg ud i går efter jeg fik fri og inden jeg skulle til vin og mad på Islands Brygge.
Det er svært at afgøre, om det primært er nørdet eller barnligt, ikke?

Den slags tør jeg ikke spørge om

Jeg fik dog fremstammet et genert "Øhm, ja. Jo tak", da hun spurgte, om jeg også ville have resten af min mad med hjem.
Jeg synes faktisk, det var ret fedt at Kasper turde. Det er et helt måltid til to personer, vi har fået med, som ellers ville være endt i skraldespanden.

Sådan gik det til

... da jeg fik lokket en af mine med-specialestuderende til at droppe en julefrokost til fordel for hyggeaften/bytur med mig:

Eller... Sådan gik det i hvert fald til, når jeg tegner og genfortæller historien...

(Hvorfor var det egentlig, jeg fandt på at alt skulle tegnes korrekt? Ville det ikke bare være helt vildt meget sjovere, hvis alle de andre dyr fremover bare skamroste gravhunden på hver eneste tegning? Jeg mener, det er jo sådan verden burde være.)