Jeg erkendte hurtigt, man ikke altid kan være lige effektiv, og at det måske var på tide at holde arbejdsdagene på kun 8 timer eller måske endda lidt mindre. Tage lidt fri. Men jeg kunne slet ikke overskue al den fritid, da det endelig kom til stykket. Måske jeg har glemt, hvordan man gør?
Så jeg åd. Det kan man jo altid gøre, når man keder sig. Det hjalp ikke rigtigt på mit humør. Faktisk blev jeg bare lidt rastløs.
Det værste er, jeg ikke rigtigt kan sætte fingeren på, hvorfor jeg pludselig fik det sådan her. Har det noget med Dresden at gøre? Er det bare fordi, man kan have en doven uge engang imellem? Eller skyldes det, at foråret så småt er begyndt at dukke op, og man derfor mister lysten til at lave andet end at sove i en solstråle?
Jeg kunne kun komme i tanke om én “løsning” på problemet, men den holder vist ikke i længden.
Heldigvis har jeg nogle fantastisk søde venner, der på magisk vis ved lige hvad og hvornår de skal skrive. Så da jeg sad søndag aften og var allermest deprimeret over tilværelsen, fik jeg lige en sms med en invitation til is på stranden i Hellerup efterfulgt af et cafébesøg. I lufthavnen. Fordi vi havde bil, og Stine ville til Starbucks.
Og pludselig blev mandagen meget lettere at gå i møde.
Nadia D.
Hvor jeg dog bare forguder din blog! Ha' en super dejlig uge, Nadia! :)
Årh! Mange tusind tak!I lige måde!
Hvis du kun har haft én dårlig skriveuge i din specialetid, så hader jeg dig! Jeg bliver hele tiden ukoncentreret, fordi det er SÅ inerverende, når man endelig fatter en ting, så er der pludselig ti nye, man ikke forstår. Du har sikkert bare forårskuller :) Is og solskin er vejen frem!
åh.. hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der lider af specialetræthed!
Jeg tror det er foråret. Har det fuldstændig på samme måde :)/Christina
Altså, det er ikke ligefrem fordi jeg har haft voldsomt mange skriveuger endnu. Laboratoriet og jeg er åbenbart uadskillelige. Vi KAN bare ikke undvære hinanden.
Vi har også lige talt lidt om det ovre hos mig. Det må være 1. noget i universet der gør at man er træt, eller 2. at foråret er such a tease, at man hele tiden tror at NU er det her og så alligevel ikke. Kom, vi krydser fingre for at det går over snart!!
Jeg tror ikke rigtigt, det er specialetræthed, jeg fejler. Det er mere sådan uspecifik træthed. Jeg gider ikke se tv, jeg gider ikke bevæge mig, jeg gider ikke læse, gider ikke lave mad, gider ikke noget som helst. Jeg gider ikke sove, men jeg gider heller ikke være vågen. Jeg gider godt sidde udenfor, men jeg gider ikke gå derud. Jeg gider godt at være sammen med folk, men jeg orker ikke at cykle eller tage bussen. Så i stedet ender jeg med at stene på internettet.Jeg er bare bitter og sløv. Uden nogen åbenlys grund.
Jeg har også hørt virkelig mange, der beklager sig over det samme. Nu også dig?Så må det sgu være foråret og solen og alt det der.
Ja! Det vil jeg gerne være med til. Kan ikke overskue endnu en uge med overvældende træthed og sollængsel. Spærret inde i et laboratorie eller på et dunkelt kontor.Godt det er 1. maj i morgen, så jeg kan drikke øl i solen og blive glad!
"Uden åbenlys grund." – who are you kidding? Det er sgu da fair nok at savne kæresten, når du er vant til at have ham ved din side hver aften. Ved du hvad, jeg synes, at du skal give dig selv en uge mere, hvor du giver dig selv lov til at være pissearrig over, at han er flyttet. Uden dårlig samvittighed. Og så er du garanteret lidt mere klar igen.
Mja, men det virker bare ikke som forklaring NOK. Jeg mener, mens jeg er på FARMA sidder jeg jo ikke ligefrem og savner ham. Der tænker jeg overhoved ikke på, han er afsted. Hvilket er meget rart.Jeg GIDER ikke være sur. Jeg orker ikke at være så træt. Og slet ikke en uge til! Derfor må det gerne gå over NU, så jeg kan blive mig selv igen.
Det er så meget foråret. Har de vilde humørsvingninger for tiden. Prøver at fokusere på de positive ting, men det trækker sgu tænder ud. Sjovt nok har jeg været mere aktiv på bloggen på det seneste…
Jeg bliver seriøst så glad, når jeg læser, jeg ikke er den eneste. Så er der lidt mere håb for, det ikke bare er underbevist og undertrykt Kasper-længsel, der gør mig så træt og sur.Ja, skægt som ens blog bliver mere spændende, når man ikke rigtigt gider verden uden om, ikke?
Åh, det humør kender jeg virkelig godt. Jeg synes nogle gange det hjælper at komme ud og lave noget anderledes, ligesom du gjorde… ellers bare gå i biografen, cykle en lang tur, besøge en gammel veninde eller et eller andet man ikke plejer at gøre :)
Ja, det er et godt råd. Mit humør er i hvert fald mærkbart bedre i dag!