juni 2012
Hvad andet var der at gøre?
Kan I huske dengang man var barn og skulle sove om aftenen, og virkelig ikke gad, for man ville gerne liiiige læse et par Anders And-blade først? Hvor man frygtede lyden af skridt ude på gangen, og skyndte sig at slukke lyset og rævesove, når forældrene tjekkede om man nu var gået rigtigt i seng? For så, når de var ledt på vildspor, at kunne hive stakken af tegneserier frem igen og ellers bare læse videre til langt ud på natten, indtil man til sidst måtte give op og skubbe dem væk, eller pludselig vågne op med kinden klistret fast til det lidt for glatte papir?
Sådan følte jeg det i går. Min roommate og jeg brugte en god del af aftenen på at se “X-Men”-film, og bagefter blev det umuligt for mig at modstå fristelsen til at hive de få tegneserier frem, der ligger gemt rundt omkring i kister og mapper – og så ellers bare læse, som om der ikke var en dag i morgen.
Idiot Nadia, idiot…
De fleste havde formentlig luret den på forhånd, men jeg skulle åbenbart lære det på den hårde måde:
Lad være med at slæbe din cykel ned gennem hele Nørrebrogade og Sankt Hans Torv under Distortion. Der er simpelthen ikke tal på, hvor mange gange du ender med at blive skubbet ind i den, skrabe pedalerne op ad bene og få fødderne i klemme i hjulet…
For ikke at tale om, hvor ofte du lader det ske for andre, fordi du absolut vil forbi.
Hvis jeg er skyld i din hudafskrabning: Undskyld. I dag lader jeg den blive hjemme. Jeg lover det!