Det er en følelse, der tilsyneladende ikke forsvinder, uanset hvor ofte jeg træner og hvor længe jeg har været medlem.
Jeg har efterhånden erkendt, jeg bliver nødt til at acceptere, fitnesscenteret ikke er gravhundens naturlige habitat – men at man godt kan være der en times tid alligevel, hvis det kun er et par gange om ugen.
Nadia D. 
Uhh noget jeg gerne ville vide, er hvad dig og den lyserøde bjørn har jeres største stridigheder over – fx synes min kæreste jeg ved alarmerende lidt om DK's historie (.. hvem ved hvad dannevirke er??) og jeg hader at læse noget han har skrevet, fordi han ser kommaer som en luksus – ikke som en nødvendig ting. Når vi påpeger disse ting for hinanden fører det ofte til vores mest tilbagevendende emne … HVAD ER ALMEN VIDEN? Hvad bør man vide? (Jeg synes fx. ikke man bør kunne kongerækken. Men man bør kunne alle besværgelserne i Harry Potter…). Glæder mig til at høre hvad jeres største fejde er ;)
Åh Nadia, tak for morgengrinet her klokken meget tidlig :-) Gravhunde har også ret til fitness
Hehe, den følelse tror jeg rigtig mange kender til…!
du har arbejdet i H&M;? :p (t-shirten..)
haha, sådan føler jeg mig også. Det skal du iokke være ked af ;)
hahaha sådan føler jeg mig også, så skynder mig at skrue op for ipod'en så jeg kan tulle rundt i min egen verden :-D
Åhh hvor jeg kender den fornemmelse.. Er af samme årsag begyndt at træne hos nørrebro fysioterapi og det kan jeg varmt anbefale :-)
… mere pligt end ret, synes jeg. Suk…
Tror bestem heller ikke, jeg er alene med den følelse. Det trøster mig altid at tænke på :)
Jep, det har jeg ;)
Jeg ville alligevel ønske, det blev mindre med tiden :)
Det gjorde jeg også, indtil jeg begyndte at træne med Kasper. Nu ville det være asocialt. Desværre…
Jeg bruger fitnessworld, fordi det er billigst. Ville egentlig meget hellere træne andre steder, men det må vente, til jeg er rig
Ha! Ja, det må jeg så tænke over..
Ja, det der kender jeg meget godt – godt beskrevet :D
Tak :D