Da jeg gik i 6. klasse, satte jeg et tydeligt og veldefineret mål for mig selv og mit liv. Det var et mål, som først og fremmest udsprang af et ønske om at vælge en fremtid, der fjernede mig så meget som muligt fra de mennesker og fra de omgivelser, jeg befandt mig i.
Og var der én ting, der adskilte mig fra resten af den verden, som omgav mig, så var det ønsket om at få mere ud af livet end en kæreste med knallert eller den nyeste karaffel fra Rosendahl. Drømmen om at se verden og at suge viden til sig – helst så meget som muligt før det var for sent! Eller… Ja, altså dét, eller en dybfølt arrogance og en enorm bedrevidenhed, rettet mod stort set alt og alle jeg delte hverdag med…
Uanset hvad, lå målet lige for:
120917a

Heldigvis varer folkeskoletiden som bekendt ikke evigt, og da jeg en dag flyttede hjemmefra for at gå i gang med en videregående uddannelse, var en god del af bitterheden fordampet. Jeg satte dog aldrig spørgsmålstegn ved planen, ikke mindst fordi en del nye motiver var stødt til:

120917b Universitetsuddannelse
Når jeg tænker tilbage, så synes jeg, det har været en lang vej, der ikke altid var så ligetil, som jeg havde forestillet mig. Derfor er det også en mærkelig (men vidunderlig) tanke, at det meget snart rent faktisk ser ud til at lykkes: På fredag bliver jeg med al sandsynlighed uddannet cand. scient. pharm, og det føles som om, verden ligger åben på en helt ny måde.
Det betyder også, at der (indtil videre) kun er to punkter tilbage på listen over ting, jeg har lovet mig selv, jeg skal nå, før jeg dør, og de virker ærligt talt lidt mere overkommelige.
Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt jeg kan få overtalt Kasper til, vi skal have den gravhund…

22 kommentarer til Videre, højere, bedre

  1. Stort tillykke med dit kandidatur (som du selvfølgelige får!)Og så venter vi spændt på de gravhunde…

  2. Mette siger:

    Stort tillykke! Kan genkende din rejse fra mig selv. Mit primære motiv i mange år, var også bare at se at komme væk fra det hul. Er bare kun nået til bacheloren, men still going strong!

  3. Anne siger:

    Jeg kender det alt for godt fra mig selv. Jeg bliver snart færdig som journalist efter at have svoret som helt ung, at jeg ALDRIG skulle tilbage til vestjylland – verden ligger åben, men det er også en mærkelig fornemmelse. Held og lykke med kandidaturet og alt det andet fremover. En gravhund må under alle omstændigheder ligge i kortene. Masser af gode hilsner fra en forholdsvis ny læser, der nyder din skønne humor og alle de små hverdagshistorier, som er så nemme at relatere til.

  4. Anonymous siger:

    Uha, vi er mange der har haft det sådan… Jeg er opvokset på en sydfynsk ø – snak lige om hvordan det er når man ikke er helt ligesom de andre – dvs ikke synes at fodbold og halbal (=hvem kan kaste op i busken først-fest)er det mest interessante. Jeg er nu Cand Scient alimenta og har det skønneste job og bor langt væk fra barndommens gade :-)

  5. Cecilie L. siger:

    Tillykke med fuldførslen af et flot mål – så må der da være gravhund rundt om hjørnet :)

  6. Nadia siger:

    Det gør jeg også! Det indebærer selvfølgelig at vi flytter, eftersom man ikke må have hund i vores nuværende lejlighed, men da vi lige har fået en huslejestigning på 10%, er Kasper endelig åben overfor muligheden!(Altså, åben overfor at flytte. Resten må komme snigende bagefter…)

  7. Nadia siger:

    Bacheloren er efter min mening helt klart den hårdeste del! Det bliver kun sjovere som årene går.Det er fedt at tænke på, man faktisk gør noget ved det, ikke?

  8. Nadia siger:

    Tak! Det er rart at læse om andre, der har haft det ligesom mig! Jeg er sikker på, vi er MANGE.Jeg gætter på verden stadig ikke har åbnet sig mod Vestjylland? (Jeg tror aldrig, jeg kommer til at drømme om at flytte tilbage til Sydsjælland)

  9. Nadia siger:

    Det er så fedt at læse! Jeg bliver, helt seriøst, så glad!Selvom jeg godt kan regne ud, jeg på ingen måde er alene om at have haft de her følelser, så er det bare rart at blive mindet om, vi er mange der klarede den ;)

  10. Nadia siger:

    … i hvert fald på fredag :)Det synes jeg også ville være en passende belønning! Selvfølgelig også lidt besværligt, når man samtidig drømmer om at bo i udlandet engang i fremtiden (for en periode), men hunden kan vel komme med?

  11. Nadia siger:

    Næste mål er en ph.d., så den del er allerede på plads. En ph.d. der involverer masser af publikationer! ;)Men selvom det bestemt er en betydningsfuld og stor drøm for mig, så bliver det aldrig til en jeg-dør-ulykkelig-hvis-jeg-ikke-gennemfører/jeg-vil-være-bitter-resten-af-mit-liv-hvis-jeg-ikke-gør-det-ting på samme måde som kandidatuddannelsen var det.Ikke meget kan sammenlignes med det mål man sætter og forfølger fra man er 12 til 25 år.

  12. Katrine siger:

    Er det?? Åh jeg håber, du har ret!! Det river dagligt tænder ud på mig og giver blottede hårrødder at sætte mig ned og glo på min BA-opgave. Tusinde tanker flyver rundt sammen med min viden, og nogen af dem fortæller mig, hvordan så mange andre har lavet deres BA, så jeg ikke er noget særligt. Og samtidig synes jeg bare, det er en hård og sej kamp. Ikke at skrive… Når først der er flow, kører det på skinner (i en kort periode). Men en kamp med motivation, selvværd og tvivl om, hvad jeg sidder her for; hvorfor jeg dog gør det. MEN. Faktum er, at jeg VIL gennemføre, og jeg vælger at tro på, det kun bliver sjovere i fremtiden :-) Det er bare rigtig hårdt og træls med store følelsesmæssige udsving hver evig eneste dag. Punktum.Og: TILLYKKE med titlen og den seje kamp, du har kæmpet! Nyd dagen på fredag og alt hvad der følger med. Tiden kommer jo ikke igen ;o)

  13. Anonymous siger:

    Tillykke med fuldførelsen af dit mål! Jeg er fast læser, der synes, at din blog er helt fantastisk, og så er jeg i samme båd mht, at ville noget andet end det nyeste service fra Rosendahl og arbejdsløshed, og som heldigvis slap væk fra det miljø. Nu er jeg selv i gang med en universitetsuddannelse. Det er rart at høre, at der findes andre i samme situation, og som tør sige det højt:-)

  14. Nadia siger:

    Det var det i hvert fald for mig. Ingen tvivl om det. Jeg synes også verden så lidt tung og hård ud op gennem bachelordelen, og ofte havde jeg svært ved at huske, hvorfor jeg egentlig havde valgt denne uddannelse. Det var kun tanken om, at det engang havde været sjovt, og at det derfor også kunne blive det igen, der holdt mig fast – det, og så beslutningen om at jeg (som du selv skriver) VILLE gennemføre!Det var en enorm lettelse, da jeg startede på kandidaten. Meget af ens tvivl kan skubbes væk, for man klarede det jo, over halvdelen af uddannelsen er officielt overstået! Samtidig er det en frisk start, en ny begyndelse hvor valgfagene dominerer, og man kan få genopfrisket lidt af den kærlighed til faget, det hele startede med.Specialet var en stor forelskelse. Virkelig! Jeg kan på ingen måde sige jeg har fortrudt mit uddannelsesvalg, og jeg håber sådan jeg kan få lov til at fortsætte med en ph.d.!Jeg håber det bliver på samme måde for dig!Og tak :) Det skal jeg gøre!

  15. Nadia siger:

    Jeg er bare glad for, jeg ikke er blevet overfaldet med kommentarer om, hvor snobbet jeg er! Tak! Og tak fordi du skriver! Jeg mener det virkelig, når jeg siger, det er dejligt at høre vi er flere der har/har haft det sådan!

  16. Anonymous siger:

    way to go! og tillykke på forhånd.Jeg kom lige til at se på din header, er det ikke lidt som om, at du tegner gravhunde-nadia lidt anderledes nu? måske den trænger til en opdatering? :)Din blog er helt fantastisk, og jeg synes faktisk at din gravhund er sødere nu end den på headeren!

  17. Nadia siger:

    Ja, jeg ved det godt… Det må blive efter mit specialeforsvar :)Men tak ;) Jeg kan også bedre lide den nu. Jeg er åbenbart bare lidt mere tæt og firkantet end først antaget.

  18. Mette Kokholm siger:

    hi hi hi… hilsen fra Vestjylland.. men ja, det er lidt underligt at gå i en anden retning, end alle andre… Held og lykke med forsvaret og husk at livet ikke altid former sig, som man havde troet… Jeg lægger ikke 10 års planer længere, men føler efter i stedet… hvem ved, måske ikke Sydsjælland, men så måske et andet sted, som andre har hadet… efter en jordomrejse selvfølgelig…

  19. Gravhund eller et års… nej et årtis forbrug af lakrids!

  20. Nadia siger:

    Man siger jo, at de fleste 'vender hjem' på et tidspunkt, typisk når de får børn – men eftersom det nok bliver overordenligt svært at finde job på Sydsjælland både for mig og Kasper, tror jeg ikke, jeg kommer tilbage :)Og ja, uanset hvor jeg skal bo, så bliver det først permanent, når jeg har forsøgt mig med det der udland en gang ;)

  21. Nadia siger:

    Intet lakrids kan erstatte en gravhund. Desværre.

Leave a Reply

Your email address will not be published.