Nu har jeg været i San Francisco i et par uger, og der er mange ting, jeg hurtigt har forelsket mig – vejret er bare én af dem. Andre ting kræver lidt mere tålmodighed.

Lige nu er min største udfordring helt klart maden.

Ikke fordi jeg levede specielt sundt i Danmark (aftensmad smager bare bedst, når det bliver efterfulgt af en pose Lossepladsen), men når det gælder fedt og salt er jeg temmelig sart. Og det harmonerer selvfølgelig slet ikke med den amerikanske levevis…

 

150109a

 

 

Selvom San Francisco sikkert ligger i den pæne ende, hvad den slags angår, så leder jeg stadig efter en løsning, der ikke involverer jeg skal ind at sidde på en restaurant eller stå to timer i et køkken. Især ikke om aftenen, hvor jeg netop har overstået cykelturen fra helvede (de der bakker bliver min død – hvorfor, åh hvorfor, fik jeg den idé, at bo i et kvarter der ender på “Heights”?).

Men nogen gange… nogen gange så tænker jeg, slaget simpelthen er tabt på forhånd i et land, hvor en pose chips udgør en fuldstændig acceptabel type tilbehør til din frokost-bagel.

 

150109b

 

 

 

150109c

 

 

 

150109d

 

 


13 kommentarer til Tilvænning

  1. Cæcilie siger:

    Adddd… jeg skal muligvis til NYC til efteråret. Håber at deres store udbud og mange alternativer gør, at jeg slipper for den slags. Jeg er slet ikke god til fedt.

  2. Henriette Frikke-Schmidt siger:

    “Amy’s kitchen” mikroovns retter. De fås i de fleste supermarkeder og er indiske eller mexicanske retter. De er lidt dyrere end det klamme mikromad, men de smager SÅ godt. Og så skal du få fundet en Trader Joes. De har masser af salater bl.a. til ingen penge.

    • Nadia siger:

      Mikroovnsretter? Det havde jeg ikke overvejet.

      Trader Joe’s er fundet. Den og Cal-mart ligger tæt på hvor jeg bor. Indtil nu har jeg forsøgt mig med færdige salater (eventuelt kombineret med en avokado) og japansk mad fra Japantown, som jeg cykler forbi på vej hjem fra arbejde.
      Salaterne er fine, men bliver hurtigt kedelige i længden. Maden fra Japantown arbejder jeg stadig på… Indtil nu har det kun lykkedes mig at finde fede retter (WTF?).

      • Henriette siger:

        Det er da sørme også noget af en cykeltur du har fornøjelsen af hver dag. Respekt! Vi prøvede faktisk kun een restaurant i Japantown – den var til gengæld go’ og vi var der mange gange. Men jeg kan selvfølgeligt ikke huske navnet.
        Og ja det der “thai iced tea” er MEGA klamt. Enig! Jeg blev SÅ lang i hovedet da jeg fik det første gang

        • Nadia siger:

          Ja, fra Mission Bay til Presidio Heights. Det er en okay tur – altså, det er nemt når jeg cykler til Mission Bay, men på vejen hjem går det lidt op ad bakke ;)

          Jeg var også på en ret god restaurant, hvor vi fik shabu shabu, men den slags kan man jo ikke købe som take-out. Sushi er en anden mulighed, men det bliver hurtigt dyrt.
          Kan du huske hvilken type retter i fik? Jeg har forsøgt mig med ramen fra flere forskellige steder, men med samme resultat (øverste tegning).

          • Henriette Frikke-Schmidt siger:

            Gyoza. Og en helt vildt lækker gyoza suppe med sådan noget dyppelse til, der fik selv kinakålen i suppen til at smage fantastisk. Det var i hvert fald ikke fedtet

  3. Christina siger:

    Irks! Klamt med kondenseret mælk i isteen, yuk!

    Paradoksalt nok oplever jeg noget lignende med maden herhjemme. Fordi jeg har et meget sart fordøjelsessystem, er der meget, jeg ikke tåler, bl.a. også de fede og søde ting, du beskriver, og det er nærmest umuligt at finde noget takeout eller hurtigret, der ikke indeholder en eller anden ting, som jeg bliver dårlig af. Det hjælper så heller ikke, at vi bor i “Danmarks fedeste by”, hvor det nærmest heller ikke er til at få et ordentligt måltid ude i byen. Næsten alle steder her er grillbarer, pizzariaer eller lignende, og “restauranterne” serverer frostvarer som en del af maden eller den højt elskede fede, panerede wienerschnitzel på størrelse med et lokumsbræt. Det er træls at bo i en by, hvor alt måles på kvantitet på den måde. Når vi skal ud og spise, kører vi som regel på Bones i Roskilde, for der kan jeg lave min egen salat og selv sammensætte min mad, så jeg nogenlunde kan tåle den. Gad godt, vi havde sådan et alternativ her i byen. Køreturen til Roskilde tager 1 time hver vej, så det ville være dejligt, hvis der var noget tættere på.

    • Nadia siger:

      Hm ja, når man bor i København er det nemt at glemme, hvor slemt det kan være andre steder i landet.
      Jeg har selv cirka samme oplevelse når jeg er i Sydsjælland – man skal lede LÆNGE efter de sunde restauranter. Men jeg tænker at det nok kommer en dag. I Næstved kan jeg se det går langsomt, men dog i den rigtige retning.

  4. Cecilie I siger:

    Der er mindst én Whole Foods i SF og der kan du få sund mad. Ellers sving forbi Ferry Building

    • Nadia siger:

      Jo, men Whole Foods ligger enormt langt væk fra hvor jeg bor, så det er ikke en realistisk mulighed. Jeg kommer ikke til at tage en 6 km lang omvej på cykel uden bagagebærer for at handle ind der. Det samme gælder Ferry Building – den ligger over 8 km fra hvor jeg bor. Så mange af de steder man har set som turist (altså omkring Downtown) er ikke en realistisk mulighed for mig. Jeg skal have løsninger jeg kan bruge i hverdagen.

      Der findes steder som f.eks. Cal-Mart, der minder meget om Whole Foods, og der handler jeg ofte ind, men det er dyrt og det bliver også trættende i længden med de samme slags salater og sandwich – især fordi jeg også spiser sandwich til frokost (f.eks. fra Subway).
      Jeg spiser mig langsomt gennem Clement Street, så jeg får lige så stille fundet nogle flere muligheder frem. Men det er klart mere besværligt, end da jeg boede i København.

  5. Pingback: Mad i den federe ende | livet osv.

  6. Cecilie I siger:

    Ja ok, man orker måske ikke, at der skal en hel ekspedition til for at komme forbi en Whole foods :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published.