Og I kan glemme alt om MobilePay
Inden jeg flyttede herover, sagde en af mine venner til mig, at jeg skulle huske, USA på mange måder bare er et uland. Et rigt og moderne uland, men stadig et uland.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret.
Hvilket minder mig om, jeg har gjort mig en overraskende betragtning herovre: Jeg savner min bank. Virkelig. Jeg savner et anstændigt politisk system, hvor man godt tør stille krav til bankerne, og jeg savner min åbenbart yderst rimelige bankrådgiver i København.
Og lad os bare droppe emnet “forsikringsselskab” og “indbosforsikring” på forhånd… Selvrisiko under 3000 kr? Bruger man ikke herovre.
Held og lykke med at få forsikret din cykel.
tirsdag 24. marts, 2015 @ 06:37
Det samme er tilfældet i Tyskland…. Selv deres store turistattraktioner forlanger kontant betaling ved indgangen, fordi de ikke har kreditkort betaling o.O det er simpelthen så utroligt!
tirsdag 24. marts, 2015 @ 19:48
Det er SÅ underligt! Jeg forstår det virkelig ikke.
tirsdag 24. marts, 2015 @ 07:38
Haha, jeg bor i England og det er præcis det samme. I starten var det bare lidt komisk, nu har jeg mest lyst til at lægge mig fladt på gulvet og give op fra starten.
tirsdag 24. marts, 2015 @ 19:49
Også i England!?! Jamen, er det kun i Skandinavien, man kan lide elektroniske betalingsformer?
tirsdag 24. marts, 2015 @ 10:54
Welcome to Amerika!!!;-)
tirsdag 24. marts, 2015 @ 19:49
Jo tak…
tirsdag 24. marts, 2015 @ 13:21
Til gengæld er de jo så milevidt foran Danmark når det kommer til ligestilling, racisme og børne opdragelse……..
tirsdag 24. marts, 2015 @ 19:49
… hva’?
tirsdag 24. marts, 2015 @ 21:24
En stærkt ironisk kommentar uden blinke smiley – sorry. nogle gange kommer jeg ud for holdninger der får mig til at betvivle om jeg rent faktisk befinder mig i det 21’nde århundrede!
tirsdag 24. marts, 2015 @ 21:45
Det er jeg lettet over at høre! Vidste ikke helt, hvordan jeg skulle tolke din kommentar.
Jeg må dog sige, at her i San Francisco har man en noget anden og mere afslappet tilgang til homoseksualitet end vi har derhjemme. Det er ikke kun på papiret.
Jeg ser ALDRIG kyssende mænd eller mænd der kærligt går og holder om hinanden på gaden i København. Formentlig fordi der stadig findes en del bonderøve, der bliver provokeret af den slags.
Her i byen ser man ofte par komme gående, armen om livet på hinanden, eventuelt med en hund i snor. Mænd der kysser farvel ved busstopstedet.
Til gengæld har jeg stadig til gode at se kvinder gøre det samme. Måske fordi jeg ikke er i de rigtige områder, måske fordi de så skal høre på klamme kommentarer fra mænd der vil være med.
(Desuden gælder min betragtning kun i San Francisco. Tror stadig de homoseksulle i Alabama kan føle, livet er noget op ad bakke)
tirsdag 24. marts, 2015 @ 18:03
Haha! Jeg nyder virkelig at følge din blog. Jeg skal selv til Phoenix, Arizona hele efteråret for at lave feltarbejde (kandidatstuderende i antropologi). Har allerede skrevet tips ned angående slik – vigtigt! Kondenseret mælk og klamme nudler – vigtigt!
De er vel ikke interesseret i en check fra en dansk bank, eller burde man tage sådan noget med? *hovedpine*
tirsdag 24. marts, 2015 @ 20:03
Nåmen så kan jeg da lige give dig et par gode ekstra tip med på vejen, nu vi er i gang:
Få lavet et state-ID så du ikke behøver gå rundt med dit pas hver gang du skal på bar. (Hvis du ligesom alle andre almindelige mennesker har et kørekort, kan du bare ignorere hvad jeg lige har skrevet).
På den måde slipper du for at være en idiot ligesom mig og miste dit pas. Hvis du mister dit pas skal du til Sacramento eller Chigago og lave et nyt. Og du kan ikke flyve dertil.
Skriv for guds skyld ikke under på en lejekontrakt, hvor udlejningen er angivet som en tidsbegrænset periode så som “fra 1. maj til 1 august”. Du kan ikke flytte ud før tid, og skal kompensere din udlejer økonomisk hvis du gør det alligevel.
Husk at din forsikring skal dække over uheld, som at du ved en fejl kom til at aktivere en brandalarm. Du får en solid bøde, hvis det sker.
Du tænker: “Jeg kan godt lide pommes frites og friturestegte rejer derhjemme. Jeg kan helt sikkert også lide friturestegt mad her!”
Du tager fejl.
Accepter at du, hvis du skal sende dokumenter til de amerikanske myndigheder, må indstille dig på at lære at bruge en fax. De er ikke nået til konceptet “email og scanner” endnu.
Jeg fik i øvrigt en amerikansk konto herovre. Dels for at samle en credit score sammen, dels fordi mange takeout-steder ikke accepterede mit danske kreditkort som betaling (man skal indtaste et postnummer sammen med kortet, men mit SF-postnummer matcher ikke mit danske kort, og systemet godtager ikke danske postnumre).
Man kan argumentere for at takeout simpelthen ikke er en god nok grund til at betale for et amerikansk visa-kort, men hvis nogen siger den slags til mig plejer jeg at holde mig for ørerne og messe “LALALALALALALALALA”
onsdag 25. marts, 2015 @ 10:16
State-ID er vejen frem.
Jeg er engang – 31 år gammel – blevet afvist i en liquor store i Massachusetts. Man skal være 21 for at købe alkohol og det skal man kunne bevise at man er, hvis de beder om det. Det er ikke fordi de skal tage kopi af beviset eller skrive numre ned eller noget som helst – de skal bare se den. Ligesom herhjemme i Føtex, hvis man ser ud til at være under 16. (“Og tag det som en kompliment, hvis vi spørger.”)
Nå men, jeg stod der med en ramme Buds under armen og følte mig ikke specielt ynglingeagtig; men jeg havde dog alligevel fundet mit pas frem:
“We don’t do passports sir. Massachusetts drivers licence, please.”
“You can see my drivers license, and you can read my birthday there too, but I’m from out of state, so it isn’t issued i Massachusetts.”
“Then I’m sorry sir.”
Sodavand til mig.
torsdag 26. marts, 2015 @ 03:10
Det eneste problem med state ID er at man skal forbi DMV… Ens livskvalitetet daler proportionelt med hvert minut man befinder sig der.
Jeg har været lidt presset på alkohol-fronten uden mit pas, men overraskende mange butikker har lade mig slippe igennem med dansk “billed-ID”: Mit rejsekort! HA!
fredag 27. marts, 2015 @ 12:16
Gode tips! Jeg vil helt sikkert få lavet mig et state-ID. Jeg har nemlig IKKE kørekort, fordi jeg også er underlig og det bliver vildt sjovt at skulle rundt i den 6. største by som bygger ud af og ikke op af og dermed er indrettet til biler uden :E .. uh hvor jeg lige glæder mig til at gå på mine fødder og tæller kaktusser!
Jeg notere mig det med lejekontrakt, forsikring og frituren :P Hm, altså takeout er udemærket grund til at oprette et amerikansk kort, jeg er fuldstændig enig! Jeg har dog et VISA/Dankort og også et Mastercard fra en anden udenlandsrejse (dansk et), tror du de tager den slags?
søndag 10. maj, 2015 @ 22:15
Min oplevelse er, at rigtig mange internetsider ikke accepterer et dansk visakort eller master card, simpelthen fordi de kobler deres kort op på betalerens postnummer – og dit danske postnummer passer ikke ind i deres system. Derfor får man bare en fejlmeddelelse, når man forsøger at bruge et dansk kort. Det er en irriterende lortefejl, men ikke noget der generer dem, så det bliver nok ikke lavet om i morgen :/
Ude i butikkerne betyder det dog ikke noget.
onsdag 25. marts, 2015 @ 07:44
jeg bor i Tanzania – her kører alt på tlf (feature eller smartphone) Har lige bestilt og betalt min årlige Roadlicense (vægtafgift) på SMS, har kollegaer der får løn over telefonen, bilforsikringen fornys også over SMS. Bare for at nævne et par eksempler…
torsdag 26. marts, 2015 @ 03:12
I bruger garanteret heller ikke fax…
Hvordan ser det ud med tuberkulose i Tanzania for tiden? Her i San Francisco slås de med en mindre epidemi.
onsdag 25. marts, 2015 @ 13:26
Da min venindes lillesøster studerede i Sydney, skulle hun faxe tilmeldingen til næste semester, mens hun var hjemme på ferie. Lidt en udfordring at finde en fax, hun kunne låne her i Danmark.
torsdag 26. marts, 2015 @ 03:14
Og så kommer problemerne med at studiekontorene skal holde styr på alle de kopier som vælter ind i løbet af dagene, fuldstændigt uden kontrol og uden en email-indbakkes dejlige overblik…
torsdag 26. marts, 2015 @ 20:06
Åh du godeste. Flashback til mit semester i frankrig og alle de checks de ville have hvis jeg fx ville leje en cykel. For ti freaking euro… Så der var ingen cykel til mig. Butikkerne tog dog visakort, men kollegiet skulle have kolde kontanter hver måned. Vi kan vist omdøbe mange lande til ulande på den (check)konto!
søndag 10. maj, 2015 @ 22:16
Nejnejnej… Det er jo pinligt! Jeg havde aldrig troet, det var så udbredt!
Jeg tror, jeg ville have haft mindre imod checkhæftet, hvis det ikke havde kostet en formue at anskaffe det. Men der er no way in hell jeg betaler for at anskaffe mig så gammeldags et betalingssystem.
lørdag 28. marts, 2015 @ 05:38
Jeg tror, at en del af vores nemme adgang til elektroniske betalingsmidler, bankoverførsler via mobil osv hænger sammen med CPR nummer systemet, som gør at vi alle meget nemt og hurtigt kan entydigt identificeres og dermed blive stillet til regnskab for fx ubetalt husleje osv.
Jeg er pt i SF (og mit danske kørekort virker fremragende som id til køb af alkohol, eller også ser jeg bare lige så gammel ud som jeg føler mig), men har tidligere på ugen besøgt en samarbejdspartner i Chicago og hendes klinik på University of Chicago. De forsøger at lave opfølgning på deres patienter, såsom hvem af dem, der bliver afsluttet med en ongoing graviditet som føder. Hvis patienten er flyttet efter de er blevet afsluttet efter klinikken eller har fået nyt telefonnummer, er de væk og de har ingen mulighed for at finde dem igen. Hendes phd-studerende formelig savlede da jeg fortalte om CPR numre, fødselsregistre osv.
DK er et meget lille og meget kontrolleret land. Hvilket jeg er usandsynlig glad for. Ikke mindst når jeg ser hvor betændt et sundhedssystem, som er baseret på markedskræfter bliver.
IMO er USA et af de lande, som har aller mindst respekt for sine egne borgere og som demonstrerer med uhyggelig tydelighed, hvad der sker, når man som samfund 1) ikke stoler på sine (med)borgere (aka manglende online bank, mobilepay osv osv) og 2) glemmer al medmenneskelighed i jagten på profit.
Man lærer mange ting af at bo i andre lande. Ikke mindst hvor godt vi har det i DK. Så skal vi bare lige huske at bevare anstændigheden, som pt virker til at være under kraftig beskydning. Ellers ender vi med et langt værre scenarie.
søndag 10. maj, 2015 @ 22:29
Jeg er helt enig med dig. De har godt nok deres social security system, men du er jo ikke tvunget ind i det, dit ID er super hemmeligt, og det bliver jo ikke ligefrem automatisk opdateret.
Vores CPR-register har også mange fejl, men det fungerer jo tusind gange bedre end hvad man har her!
Jeg er enormt overrasket over, hvor meget markedet bestemmer her, og jeg synes det er mere end tydeligt, at det ikke fungerer. Tænk at borgerne har så få rettigheder!
Helt basale regler som at en sælger ikke direkte må lyve overfor dig eller at man skal give bare en LILLE garanti på de produkter man sælger… du godeste hvor jeg savner at den slags ikke er valgfrit.
Jeg håber også vi i Danmark får vendt udviklingen, for det her system er da seriøst ikke noget at stræbe efter!
Jeg er SÅ enig med dig.
Når jeg diskuterer emner som social sikkerhedsnet, sundhedsvæsen og beskyttelse af borgere, så har jeg godt nok hørt mange amerikanere brokke sig over landets størrelse. Jeg har mange gange direkte fået at vide, at man ønsker at ens egen stat kan blive selvstændig, eller f.eks. blive lagt sammen med nærliggende ligesindede stater og så få uafhængighed.
Det tror jeg ikke er den almindelige, gennemsnitlige amerikaners holdning, men jeg forstår godt at den slags tanker opstår i liberale og velstillede stater som Californien og Washington, hvor man rigtig gerne vil hjælpe de socialt udsatte. Både i i San Francisco og Seattle har man forsøgt at hjælpe hjemløse, men jeg har fået at vide, at ethvert forsøg på at puste penge ind i systemet, straks medfører en massiv migration af nye hjemløse.
Hvis det er rigtigt, forstår jeg bedre den håbløshed man møder her i byen. Hvordan skal man kunne hjælpe så enormt et land, hvis man bare er én stat der prøver?
mandag 30. marts, 2015 @ 13:03
Åhh altså – Frankrig er absolut lige så slem! Checkhæfter, anbefalede breve, et stykke papir, der dokumenterer ens bankkonto og så selvfølgelig alt oversat til fransk; engelsk du’r ikke.
Da jeg fik min ansøgning om social security retur, fordi de ikke kunne forstå, at mellemnavnet skal før efternavnet og ikke efter (og dermed lignede min dåbsattest ikke mit pas), blev jeg lidt træt…
søndag 10. maj, 2015 @ 22:32
Det lyder jo også sindssygt besværligt. Nu aner jeg jo ikke, hvordan den slags fungerer i Danmark, men jeg håber da virkelig vi tilbyder hjælp på flere sprog end dansk.
I San Francisco findes de fleste dokumenter både på engelsk, spansk og kinesisk. Det synes jeg er en virkelig god service (i en ellers service-løs fiasko af et bureaukrati).
Det med mellemnavnet har de dog heller ikke fanget. Men okay, så er mit mellemnavn bare et ekstra fornavn. Det orker jeg ikke at brokke mig over.
tirsdag 19. maj, 2015 @ 14:49
Jeg fik til sidst min oversætter til at lave oversættelsen om, så mellemnavnet bare blev til et fornavn. Nu er min ansøgning i det mindste nået et skridt videre…
Mht Danmark, så har jeg lige talt med folkeregistret, fordi jeg er blevet gift her i Frankrig og de skal registrere det i DK. De godtager kun vielsesattester på dansk, engelsk og tysk – og min er på fransk. Så gæt hvem der nok skal i gang med en ny gang oversættelse? Her har jeg dog lige tænkt mig at presse dem lidt ekstra – hvis man kan forstå engelsk, mon ikke man så også kan forstå ordlyden “Marriage celébré”? Jeg kan simpelthen ikke overskue andet…