Bare kald mig “Doctor Dackel” – min sidste eksamen er afsluttet.

  

path4255

 

 

(Jeg fortsætter selvfølgelig i mit drømmejob som elektrofysiolog i medicinalindustrien – jeg er fastansat og jeg elsker det stadig her halvandet år efter jeg startede. Det kan næsten ikke blive bedre.

Til andre ph.d.-studerende som læser med: Selvom jeg hellere ville have revet samtlige tænder ud uden bedøvelse og have det ene øje gennemboret af en stump blyant end at skulle gennemgå denne proces igen, så fortryder jeg ikke. Du kan også klare det!)


12 kommentarer til Update her en måned senere:

  1. Marina siger:

    Med tre måneder og ni dage til aflevering (but who’s counting?) føles det virkelig rart, at du siger sådan! Har det liiidt stramt pt. over mit valg af job, emne, metode og de massive mængder dårlig samvittighed, jeg har over for alt og alle.

    • Nadia siger:

      Men tænk på at om tre måneder er den følelse VÆK! Væk for evigt! Jeg lover dig at den massive glædesrus du kommer til at opleve på den anden side er det hele værd!

      Jeg havde absolut ingen kærlighed tilovers for min ph.d.-afhandling til sidst, men jeg er glad for at jeg gjorde arbejdet grundigt nok til at jeg ikke skal være flov over slutproduktet. Og så er jeg ekstremt begejstret for mit job, som jeg aldrig nogensinde havde fået uden en ph.d.-grad var på vej. Det (indtil videre) halvandet år jeg har arbejdet der opvejer fint det had jeg følte til mit ph.d.-projekt de sidste dage.
      Jeg fik også en del ekstra hjælp udefra til sidst, blandt andet fra en “ekstravejleder” og mine nuværende chefer. Det gav rigtig god energi, så hvis du kan finde nogen udefra til at læse din afhandling igennem, så kan det måske give et ekstra lille skud motivation?

  2. Eva siger:

    Hold nu op, hvor er du bare god!! Det har du fortjent. Jeg kan huske dine tegninger fra før du overhovedet havde afleveret speciale, så føler det er på sin plads liiige at være lidt overstrømmende nu.

  3. Anonymous siger:

    Wow! Kæmpestort tillykke!!!

  4. Piskeriset siger:

    Tillykke med det – det er godt gået! Og lækkert med drømmejobbet, det er jo virkelig fedt :)

    • Nadia siger:

      Jo tak :) Og ja, jobbet er super fedt, det alene er alt arbejdet værd! Og det bliver sikkert kun sjovere, nu hvor jeg ikke længere skal bruge weekender og feriedage på min ph.d.-afhandling ved siden af ;)

  5. Christunte siger:

    Kæmpestort tillykke! Det er virkelig sejt gået, og ph.d. forsvar er faktisk en herlig fejring af alt det arbejde der er gået forud!
    Tillykke med dit arbejde.

    • Nadia siger:

      Tusind tak! Ja, det siger folk jo, men jeg må sige, at indtil dagen rent faktisk kom, var jeg meget skeptisk overfor det udsagn.
      Der er dog ingen tvivl om nu, at jeg fremover kommer til at se tilbage på dagen med glæde. Det var alligevel noget helt særligt.

  6. Signe siger:

    Nuuuurhhh, synes simpelthen, det er SÅ sejt!!! Tillykke med din flotte titel, det gad jeg faktisk godt. Synes, det er et åndssvagt spændende område, selvom jeg nok kun fatter en brøkdel til sammenligning… :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.