(Advarsel: Lettere negativt indlæg)

Dette råd gælder for enhver ferie, men især i San Francisco har jeg oplevet nogle skuffede miner, der ærlig talt kunne have været afværget på forhånd ved et kig på wikipedia.

Hvis du kommer hjem med følgende klager over byen, kan du kun bebrejde dig selv:

  

     sommer i san francisco

Ifølge momondo rejser danskerne til San Francisco i juni, juli og august. Hvis det er det eneste tidspunkt du kan holde lang ferie, og hvis du samtidig skal på roadtrip i Californien, er det sikkert også en udemærket idé. Vejret uden for San Francisco er dejligt! Bare lad være med at brokke dig over byen – du har selv valgt at lægge din ferie i tåge-sæsonen.

Her får du et billede fra februar, hvor vi grillede bøffer i Golden Gate Park i 25 graders varme.

IMG_20150531_165348

  

 

 

  

  

idiot i san francisco

  

Hvis du ikke engang har læst op på byens indbyggertal, så kan du ikke brokke dig over dens størrelse. San Francisco er ikke meget større end København, så det er ikke fair at sammenligne den med verdens største byer, så som London, New York og Los Angeles.
Til gengæld er der meget at se og især meget at opleve i San Francisco.

2015-02-24 18.43.06 copy

Sing along i Castro Theater

    

  

 Outlet center San Francisco

Der er mange der rejser til USA med en forventning om, hvor billigt alting skal være. Det er værd at bemærke, at selvom USA kan være billigere end Danmark, så er dollarkursen jo ikke konstant lav. Desuden er San Francisco en af de rigeste byer i landet. De høje lønninger presser priserne i vejret, og det kan mærkes.

Hvis du planlægger at køre sydpå, så gem shoppingturene til Gillroy eller Los Angeles.
Hvis du er mindre interesseret i billige Nike-sko, men gerne vil have specielle og måske lidt mere nørdede ting med hjem, så skal du nok finde noget i San Francisco!

  
IMG_20150331_213439

Købt i Super7 på Height St

      

    

far har glemt at tjekke hotellet

Selvom der er palmer og varme i San Francisco, er stedet ikke egnet til badeferier. Der bliver svært at opstøve en pool i byen, og sommertågen lægger en dæmper på badelysten.
Stillehavet er for koldt til at bade i og der er hajer. HAJER!
Gem badeferien til resten af Californien og nyd byen for hvad den er!

IMG_20150418_174807 copy

Ferry Building

   

   

dovenfår i san francisco

San Francisco er ikke for de gangbesværede. Byen lider af kronisk mangel på parkeringspladser (især efter amerikansk standard) så det er umuligt at komme rundt med bil.
Hvis du planlægger at gå, skal du huske, at hvad der på kortet kan ligne en hyggelig og kort spadseretur, hurtigt kan føles som en lang bjergvandring.
Hvis du er i dårlig form, så brug google maps højdebeskrivelser til at finde vej uden om de værste bakker, eller brug de offentlige transportsmidler til at komme rundt. De fungerer overraskende godt!

Jeg vil dog anbefale, at du forsøger at gå så meget rundt som du orker. Der er vidunderlige udsigter på hver eneste bakketop, og det har du ikke lyst til at gå glip af!

IMG_20150514_222913 copy

Udsigten fra Dolores Park i Mission

Leave a Reply

Your email address will not be published.