Jeg hedder Nadia, jeg er 25 år og ude i virkeligheden er jeg en flittig farmaceutstuderende. Her på bloggen er jeg en gravhund. Ja... Altså... Det er lidt svært at forklare, jeg har bare noget med gravhunde. Det er en familiesygdom. Du kan læse mere om det her, hvis du har lyst.
Hvis du læser med på bloggen, kan du også støde på min kæreste Kasper. Han er en arbejdsom ph.d.-studerende, og jeg burde i grunden tegne ham sådan her:
Men for det meste tegner jeg ham lidt mere simpelt:
På bloggens header kan du se min indre kritiker. Jeg tegner ham ikke så tit, for han er en sur røv, der synes min blog er pisseligegyldig, og at jeg tegner alt for dårligt til at lave den.
Resten af persongalleriet er fuldstændig ligegyldigt. Jeg skriver som regel, hvem jeg har tegnet, hvis det har betydning for blogindlægget, og ellers kan det jo være underordnet. Hvis du er nysgerrig og gerne vil sætte navn og relation på hver figur, kan du dog finde langt de fleste herinde. Selv dem der kun har været med en enkelt gang.
Min familie:
Den hyppigste gæst her på bloggen er min lillesøster Mikala. Hun er en smuk, grå gravhund, og kan kendes på sin lilla sløjfe.
Her står hun sammen med min ældste lillebror Kristoffer (den lidt for smarte vaskebjørn) og min yngste lillebror Alexander (den nuttede grå ulv). Ved siden af dem står min storebror Frederik (den modigste bjørn i verden) og min lillebror Simon (Michael Jackson-danse-katten). Nåja, jeg har faktisk flere søskende end det, vi er allesammen samlet her.
Så er der mine forældre. De ser sådan ud:
Kollegiefolket:
(Daniel, Christian, Stine, Tonny, Sara, Kristian - mig)
Dem fra gymnasiet:
Dem fra studiet:
(Hende kan du iøvrigt følge på denne blog)
Fra specialekontoret:
Ja, han (hun?) findes så ikke i virkeligheden. Kaninen er bare mikrofonholder.
(Et lille tip: "The Life & Times of Nadia" starter HER)
