Fremtidsdrømme
Jeg fik min første pony, den dag jeg fyldte 6 år. En lille, skimmel welsh mountain-blanding der pludselig stod og kiggede på mig inde i køkkenet, da jeg gik ind for at få morgenmad.
Jeg husker ikke rigtig at have ønsket mig den. Måske fordi jeg ikke havde fantasi til at forestille mig sådan en gave, på trods af vi boede på en bondegård, og alle omkring mig havde hest (inklusiv min mor). Men jeg elskede Dominik uendeligt højt, og han er til dato den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået.
Det har altid ligget i kortene, at min sport skulle være ridning. Så jeg red. Selvom min nuttede Dominik smed mig af hver eneste dag. Og de heste der fulgte efter, da Dominik blev for lille, ikke ligefrem var mit valg og var alt for store og voldsomme til en pige, der aldrig skulle vokse sig højere end 1.60.
Til sidst fik jeg nok at hestepigesladder, bokse der skulle muges og ridning som daglig pligt. Af at være bange hver dag når jeg sad på en hest, der var 15 cm højere end mig selv. Af en sport jeg ikke selv havde valgt og som pludselig virkede taberagtig og tidskrævende.
Nu savner jeg det. Jeg har været væk fra hestene længe nok til at huske alt det gode og at have glemt alt det hårde arbejde.
Lige nu sidder jeg og klikker rundt på den blå avis og drømmer om den dag, hvor jeg får penge og tid nok til at købe mig min egen hest – en hest jeg selv har valgt, og som jeg kan passe på præcis den måde, jeg synes er rigtig. Som jeg kan kysse på mulen, ride på i skoven og som måske en dag kan blive lige så højtelsket som lille Dominik.
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:19
Jeg havde så fem heste.. Plus fast klippekort til skadestuen og intet liv, fordi jeg trænede konstant og red konkurrencer hver weekend. Og gud, hvor jeg genkender følelsen af at savne det! Hver dag – og især når det bliver forår, solen skinner og alle de andre rider ture på stranden..
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:24
FEM! Urk! Jeg havde to, da det var på sit højeste, men afskyede stævner…Ja, når forårssolen kommer frem, så vil man gerne ud at ride sammen med de andre. Så man kan se alting springe ud. Om efteråret savner jeg at ride galop over stubmarkerne. Selv den dengang forhadte dressur savner jeg nu.Til gengæld var jeg ret godt tilfreds med ikke at have hest sidste vinter…
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:35
Jeg var også hestepige da jeg var barn, men voksede fra det. Nu har mine forældre så fire islandske heste og jeg har virkelig fået glæden ved at ride tilbage. Islandske heste er fantastiske fordi de er så rolige og nemme og passe, og så rider man ikke stævner eller dressur på islændere (i hvert fald i ikke på vores), men lange ture i naturen. Synes det er en fantastisk hest og dejlig kultur der omkring det.MvhLisbeth
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:37
Hvor er din hest sød. Jeg har aldrig følt hestearbejdet som arbejde, men ren fornøjelse indtil jeg blev "halvgammel" nu her og har alverdens skavanker. Men skal jeg endelig lave noget krævende, så vil jeg til enhver tid vælge hestene.I modsætning til dig, har jeg aldrig været til ponyer. Jeg startede på de store heste, hvis man ser bort fra turene på ponyerne på Fortunen da jeg var 4-5 år. Det lyder som om, en Islænder kunne være en god løsning for dig. Jeg kender en, der opdrætter, de bedste af slagsen, så sig til, hvis du vil have adressen – at kigge koster ikke! Selv kan jeg sagtens se det praktiske i Islændere, men er bidt af en gal fuldblodshest, men får ikke råd til hverken det ene eller det andet. God weekend.
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:40
Jeg kan også lide islandske heste, men jeg vil gerne tilbage til at have både dressur og spring som en mulighed. Som skovtursheste er de dog fantastiske, helt enig :)
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:43
Undskyld, det er det, med at læse baglæns. Havde ikke set din kommentar foroven. Så skal det nok ikke være Islændere.
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:45
Jeg tror det handler om valg. Hvis jeg selv havde valgt ridesporten (i stedet for kun at have mulighed for at fravælge den – og det kun efter en hård kamp), tror jeg, jeg havde set anderledes på det.Mine forældre har haflingere, så hvis jeg skulle have en skovturspony, tror jeg valget ville falde på sådan en :)Men mest af alt drømmer jeg om en connemara. Jeg synes det er en god all round pony, og den er også mere rolig, end de (kæmpe) fuldblodsheste, jeg red rundt på som teenager. Dem blev jeg vist vaccineret lidt mod – det var for grænseoverskridende at sidde på en hest, man skulle klatre op på, og som man slet ikke havde kræfter til at stoppe, hvis den løb.
lørdag 18. februar, 2012 @ 12:45
Jeg havde heller ikke skrevet den, da du skrev din kommentar :)
lørdag 18. februar, 2012 @ 13:03
Okay, så er jeg ikke helt senil – tak! Haflingere er skønne også! No doubt. Connamara, lyder også godt, men er jo stadig en pony. Der er jo alderskrav, hvis du skal starte, men det ved du jo. Meget ofte, handler det om teknik det med at stoppe og sådan og det behøver jo ikke være en fuldblodshest. Der er en mellemting som er langt mindre "heftigt". Og heste og ponyer for den sags skyld, er jo forskellige. Nogen er lette at have med at gøre, og nogen er ikke. Du skal bare finde hesten eller ponyen med det rette temperament – ikke? Det behøver intet at have at gøre med størrelse. Hvis du finder den forkerte pony, kan den også løbe solen sort med dig på! Så du skal vist finde din selvtillid i det her game.
lørdag 18. februar, 2012 @ 13:16
Nej så er de nok ikke lige det rette valg:). Men det vigtigste vil jo altid være at finde en hest man er tryg ved og som passer til ens behov. Synes det mest fantastiske er at du har fået lysten til at ride igen:) MvhLisbeth
lørdag 18. februar, 2012 @ 13:34
Årh ridning. Indlægget rammer lige i hjertet. Jeg fik ponyen Perle den sommer, jeg blev 7 år. Jeg elsker hende endnu på 20. år. Hun er en gammel og tyk dame nu, og jeg fik aldrig redet hende så meget til, som jeg gerne ville. Hun er min evige dårlige samvittighed som hun står der på min bedstefars gård. For det er et kæmpe arbejde at have en hest. Men som dig, savner jeg det helt vildt og ville fandme gerne have hende til København (kender nogen en stald på Vesterbro?!), eller bare gå til ridning igen. Sig til, hvis du hører om et sted hvor man kan det :-)Ida
lørdag 18. februar, 2012 @ 13:43
Ja, hvis jeg ikke kan finde en for stor connemara, der er nået op på hestehøjde, så må det blive sådan :) Stævner tror jeg dog ALDRIG jeg nærmer mig igen. Det var aldrig noget jeg brød mig om.Vores svenske varmblod var for stærk. Simpelthen. Jeg havde ikke kræfter til at holde ham. Ofte når det gik godt, fik jeg opbygget en illusion om, at jeg endelig havde fået styr på det. Og så stak han af med mig ud over veje og marker, og jeg sad bare og kunne ingenting gøre, indtil han havde løbet færdig.Min mor oplevede det samme engang på en marktur, hvor hun fik smadret knæet, da hun faldt af – og så blev han solgt.Så jeg er ikke helt sikker på, det kun handlede om teknik.Men helt sikkert – for at ridning skal være en fornøjelse bliver man nødt til at finde en hest/pony, der passer til en selv. Og ja, jeg er helt enig! En pony kan smide mig af, lige så vel som en stor hest. Ponyen virker bare mindre intimiderende synes jeg :)
lørdag 18. februar, 2012 @ 14:08
Jeg har planer om at få min kommende pony/hest opstaldet i Lyngby, tæt ved Dyrehaven. Men det kræver i den grad, jeg får et job med gode penge!Indtil da vil jeg nøjes med at drømme lidt :)Jeg synes du er heldig, du stadig har Perle. Dominik blev aflivet, da jeg var 16 år (og han 15), fordi han blev syg :(
lørdag 18. februar, 2012 @ 14:12
Det synes jeg også! :)Efter jeg fik lyst til at ride igen forsøgte jeg mig lidt med en halvpart. Men ud over at det var for dyrt som studerende, så kunne jeg heller ikke holde ud, at en anden skulle bestemme, hvordan jeg red og passede hesten.Måske er det et luksusproblem, jeg har fået, fordi jeg aldrig har prøvet andet end at have egen hest.Og du har helt ret! Jeg skal aldrig nogensinde have en hest, jeg er utryg ved igen :)
lørdag 18. februar, 2012 @ 14:16
Jeg har været gennem det samme. Hestepige som barn. Mistet interessen. Og fik halvpart på den dejligste islænder for 1 år siden.Han er super klog, og jeg får nogle virkelig gode ture i skoven på ham.Jeg rider dressur i skoven.. Jojo. Det kan lade sig gøre :DPlus han kan springe.. Ikke 1,5 meter. Men nogle væltede træer i skoven kan han da klare.Oven i alt det, så er jeg simpelthen så glad for at han ikke er så høj.. Jeg kan nemlig ikke lide at det bliver alt for højt.En bonus ved islænderverdenen er at der arrangeres "hyggestævner". Det er en dag i islænderens tegn, og der bliver hygget og kikket på denne skønne hest.Så jeg vil sige at man bestemt sagtens kan få en god (Dressur/Hygge-Spring/skovturs) hest ud af en islænder :)
lørdag 18. februar, 2012 @ 15:45
Jeg er VILD med den tegning! Min første pony hed Tarzan Tissemyre… og så var det at jeg kom i tanker om at du har fået historien om lille Tarzan… æv.
lørdag 18. februar, 2012 @ 15:53
Jeg ønsker mig en kampvogn, til haven i den villa jeg også ønsker mig.
lørdag 18. februar, 2012 @ 16:23
( http://i1205.photobucket.com/albums/bb431/hverdagsnadia/Baloo.jpg – han var nu sød… Indtil han stak af med mig)
lørdag 18. februar, 2012 @ 16:24
Jeg vil gerne høre den igen, hvis du tegner til ;)
lørdag 18. februar, 2012 @ 16:24
Jeg tror det er mere sandsynligt, at jeg får hvad jeg ønsker mig.
lørdag 18. februar, 2012 @ 16:40
Jeg bliver også ramt lige i solar plexus af den historie. Jeg elsker heste og red, og havde også selv hest fra jeg var 10-15 år, men stoppede, da flere veninder stoppede, og da det blev for krævende at have hest. Men nu savner jeg det big time! Og jeg glæder mig så meget til, jeg en dag har slået mig ned et sted, og kan få hest igen. Jeg har kigget lidt på rideundervisning i nærheden af København, men det er dyrt! Så jeg må vente til, jeg flytter hjem til provinsen, og ellers forsøge at tiltuske mig rideture hist og her. Drømmer også om at deltage i en rideudflugt på Island. Åh… Trine
lørdag 18. februar, 2012 @ 22:50
Ja, det er grotesk dyrt!Jeg kunne også sagtens bruge en lille rideferie. Helst en gratis af slagsen…
søndag 19. februar, 2012 @ 14:15
Du har helt ret Nadia, han ser sød ud. Der findes jo heste, der bare gør det til en sport, det med at stikke af, og der er bestemt dem, der kræver helt bogstavligt en voksen mand, for man overhovedet har skyggen af chance. Ked af jeres hesteeventyr endte så trist. Håber på en langt bedre hestedrøm for dig fremover!
mandag 20. februar, 2012 @ 08:14
Virkelig dejlig tegning. Det er da den sødeste hest du har fået tegnet der. Er ikke til heste, har ekstrem stor respeskt for dem. På trods af jeg er vokset op på landet omgivet af hestepiger. Og er blevet slæbt med til ridning osv. Det har bare aldrig rigtig fænget. Håber du en dag får plads til både bibliotek, heste og gravhunde:-)Rikke
mandag 20. februar, 2012 @ 09:14
Jeg havde heldigvis en anden hest efter ham, hvor det gik bedre. Men jeg glæder mig stadig til den dag, hvor den hest jeg køber, er en jeg selv har valgt :)Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå – der er jo nok nogle år til endnu :)
mandag 20. februar, 2012 @ 09:16
Tak :) Jeg synes den var ret sjov at lave!Jeg håber også, jeg får plads til det hele, men man kommer jo nok til at vælge lidt. Eller vinde i lotto ;)
mandag 20. februar, 2012 @ 13:03
Hvor er den skøn, din hest! :)Jeg er så en af dem der altid har redet. Jeg har prøvet at holde pause, men der går altid maks et år, så får jeg kuller og må finde et ridedyr. Men jeg har i rigtig mange år haft part på andre folks heste, hvilket jo giver den dejlige frihed, at man ikke SKAL i stalden hver dag. Og man har ikke alle bekymringerne…(især de økonomiske). Og især da jeg var studerende, var det helt perfekt. Men jeg kender godt det der med at man gerne vil kunne bestemme selv, så sidste år opfyldte jeg min egen gamle drøm og købte mig et føl. Der går laaang tid før han kan rides, men nusses, klappes hygges om og gåes ture med -det kan han. Og vi nyder det begge! Plus, at han ikke skal laves noget med hver dag. Det er simpelthen dream come true at have fået det lille hestedyr :)Så jeg håber at din drøm også kan gå i opfyldelse for dig når tiden er til det
mandag 20. februar, 2012 @ 19:57
Åh, jeg har også længe drømt om et lille føl… Men der er nok lidt tid til, jeg har råd og overskud til det.Indtil da må jeg nasse på min mors og søsters heste :)
tirsdag 21. februar, 2012 @ 22:23
Oh yes. Og stubmarksgalop: Love it!Jeg går bare og venter og venter på at kunne få min egen igen. Forsøgte med at gå til ridning igen for et par år siden, men at bumle rundt på en rideskolehest er bare ikke tilfredsstillende, når man er vant til at have sin egen. OG selv bestemme. Derfor har jeg heller ikke gjort mere ud af halvpartstanken, tror simpelthen det vil blive for træls at dele. (Ja, jeg er en forkælet møgunge) Så indtil jeg finder den rigtige løsning, må jeg nøjes med min hund – og se langt efter rytterne.
onsdag 22. februar, 2012 @ 10:01
Jeg har det på helt samme måde. Jeg kan ikke overskue part på andres hest – så hellere udlåne en halvpart på min egen en dag. Luksusvaner er svære at slå ihjel.Jeg har ikke prøvet det, men jeg har også meget svært ved at forestille mig, jeg skulle have glæde af en rideskole. Desværre. Det ville ellers være en nem løsning, ikke?