Fordi jeg er en uhelbredelig nørd, får I en forklaring på noget af det, jeg syntes var allermest kedeligt i fysiktimerne, dengang jeg var en ignorant folkeskoleelev – nemlig Ohms lov. I ved… Den der med elektricitet og sådan.

Når man skriver formlen op på en lidt pink måde, ser den sådan ud:

 

Det er selvfølgelig lidt abstrakt for nogen af jer, så derfor har jeg lavet en fin lille analogi:

Forestil jer, at jeg står ved siden af en hjemløs, og lige har fået en solid bunke penge.

 

ohms lov a

 

Fordi den stakkels, fattige mand ikke har en krone, og gravhunden er rig, kan man sige der er en potentialeforskel – i elektricitetens verden kaldet “spænding”. På grund af den store potentialeforskel, vil der naturligvis løbe en strøm mellem os – en strøm af penge! Gravhunden vil blive ved med at give manden pengesedler, indtil de har lige mange.

 

ohms lov b

 

 

ohms lov c

 

Jeg sagde: “Gravhunden vil blive ved med at give manden pengesedler, indtil de har lige mange”!

 

ohms lov d

 

Okay, det var et seriøst dårligt eksempel. Jeg prøver igen.

 

Forestil jer, at elektricitet i virkeligheden opstår på grund af små mænd, der bærer rundt på ladninger. Små lyn. Mændende er hamrende asociale, og vil helst have så stor fysisk distance til de andre mænd som overhovedet muligt. De kan ikke holde hinanden ud.

 

Ohms lov 1

 

Nu spærre vi mændene inde i en lille kasse. Ved siden af står en kasse der næsten er tom. Igen kan vi tale om potentialeforskel, og dermed elektrisk spænding (måles i volt).

 

 

Hvis de to kasser blev forbundet med en ledning (ahem, eller en gangbro), ville de straks løbe over i den anden kasse, hvor der er bedre plads. Sådan skabes strøm, der måles som ampere eller coulomb per sekund (/ladning per sekund)

 

 

Den sidste del af Ohms lov, er modstand. Jo større den er, jo dårligere passerer ladningerne gennem.

 

 

Fra Ohms lov kan vi blandt andet lære, at hvis spændingen er konstant, men modstanden stiger, vil strømmen blive mindre.

Med andre ord kommer der færre mænd over i den tomme kasse, hvis de skal gå armgang i stedet for bare at kunne løbe over en bro.

 

Selv tak. Jeg er sikker på, at denne forklaring er lige hvad du altid har savnet!


50 kommentarer til Ohms lov

  1. Malou siger:

    I love when you speak geek :-D

  2. Lea siger:

    Lige pludselig blev jeg helt med fysik… Jeg er vild med det!

  3. Rikke R siger:

    Åh hvor er det fantastisk:-)

  4. Signe siger:

    Jeg forstår det!! Hvorfor fandtes der ikke fysiklærere som dig, da jeg gik i folkeskole?

  5. Topsi siger:

    Det er faktisk lige netop det jeg manglede. Sidste år. Da jeg rent faktisk havde fysik. Men om ikke andet er det ret rart endelig at fatte det. Stor begejstring herfra.

  6. Camilla siger:

    Uh! Lav gerne flere af sådan nogle her :-D Jeg gik i 9. klasse sidste år, og havde den værste fysisk lærer, så jeg har aldrig fattet Ohms lov, men det giver da meget mere mening for mig nu :)

  7. Hvis jeg kunne, havde jeg tildelt dig en pris i god forskningsformidling. Kan sådan noget formidles som en kommentar på bloggen? Helt seriøst, så tror jeg, at en del flere havde fundet fysiktimerne spændende med dig ved roret.

    • Nadia siger:

      Det her er vist lidt for basic til at kunne gå under betegnelsen forskning, men ud over det: Kæmpe tak! Jeg er glad for, der er blevet taget SÅ godt imod det!

  8. Nana Bech siger:

    Den gad jeg godt have haft i folkeskolen.. Og gymnasiet egentlig også :D. Ha. Nu håber jeg bare på, at jeg en eller anden dag får et trivial-spørgsmål om netop dette <3 .. Flere forklaringer på håbløs naturvidenskab, tak :D!

    • Nadia siger:

      Det her blogindlæg har slået like-rekord, så jeg skal nok skrive flere lignende. Jeg synes det er vildt sjovt, men havde SLET ikke regnet med, andre end mig ville tænke sådan!

  9. Marianne siger:

    Fantastisk illustration og tekst vedr. Ohms lov.
    Havde jeg haft den, da jeg i tidernes morgen var til fysik eksamen på gymnasiet, var karakteren måske blevet lidt højere :D

  10. Julie siger:

    Dine illustrationer er så skønne. For en biotek-gymnasieelev som mig er dine forklaringer (især dem om celler) virkelig en hjælp! Det er altid en glæde at besøge din blog :)

  11. Melissa siger:

    TAK tak! Vi har lige haft om det i fysik. Og ærligt talt forstod jeg ikke en brik. Det her var lige hvad jeg manglede for at få det sidste på plads! Jeg håber dog stadig ikke at jeg kommer op i det til eksamenen! ;)

  12. Alexandra siger:

    SERIØST du er sej! Havde du blot været min underviser dengang i folkeskolen ville jeg have forstået meget mere! :)

  13. Julie siger:

    Ud over, at jeg nu pludselig synes fysik virker spændende :-) så er jeg også dybt imponeret over, hvor meget liv og udtryk du kan få ud af en tændstikmand!! Hold da op, det er godt gået :-)

  14. Kirstine siger:

    åh gud hvor er det blæret! hvis dine forskerdrømme en gang skulle fejle, har du dig i det mindste en stensikker karriere inden for formidling af fysik! virkelig lav undervisningsmateriale – specielt her i lockouttiden, forældrene er generelt generøse når det kommer til deres børns uddannelse.

  15. Anette siger:

    Hihi, gravhundeNadia er pænt nærrig, men så igen – jeg havde nok heller ikke givet alle mine dejlige penge til ham den fattige mand.. ;)

    Men bortset fra det, så er tændstikmænd i bokse ret gode, og jeg føler at jeg forsår det meget bedre… lige bortset fra den aller første lyserøde kasse med formlen.. Godt jeg ikke skal være fysiker.
    Måske det kan hjælpe mig i fysikspørgsmålene i QuizBattle :)

  16. Josephine siger:

    Hvor SMUKT! Hvor var “Fysik med gravhunde” henne, da jeg gik i skole og gymnasie og ikke fattede en bjælde. Oh, havde der blot dengang været en lille, tegnet vaps, der havde fortalt mig, hvad man forstod ved en joule, så var klappen ikke gået ned til årsprøve, hahahaha <3.
    Du kan lave en hel bog med sådan nogle, den ville sælge, jeg ved det!
    Knus

  17. anne siger:

    fantastisk – du er simpelthen nødt til at lave en fysikbog med tegninger, jeg er 100% sikker på at den kan sælges (jeg ville købe den til mine unger), og så kan det være at du bliver så rig at du kan undvære en 50er til ham den hjemløse :-)

  18. Katrine siger:

    Jeg håber virkelig du overvejer at arbejde med en eller anden gren af videnskabsformidling, når du er færdig med din ph.d.! :)

  19. carina siger:

    jeg forstår godt ohms lov, eller gjorde i hvert fald da jeg havde fysik i skolen for mange år siden. Din anden illustration er fantastisk, men jeg forstår ikke helt hvordan du havde tænkt dig at forklare det med den første, den forstyrrer mig på en eller anden måde. (men måske skulle gravhunden bare med)

  20. Signe Winther siger:

    Du er sgu for sej!

  21. Poul siger:

    Det kan ikke siges tydeligere

  22. Marina siger:

    Du burde have et bi-job som illustratør!! (Eller hvad det nu så fint hedder)
    - Gerne i folkeskolen, nu hvor de vil spare så meget, kan det jo være at de har overskud til en som dig ;) (ha-ha)

    Love it.

  23. Triaka siger:

    Haha. Har brugt den til fysik-hjemmeundervisning her under lockouten.

  24. Hahaha, endnu et fantastisk indlæg spækket med læring og humor.. I LOVE IT!

    Takker atter engang for dagens smil :-D

  25. Kathrine siger:

    Første gang EVER at jeg fatter fysik! Du er jo genial!

  26. Frk. Vægt siger:

    Det er helt igennem brilliant!

  27. Linda siger:

    Please bliv min fysiklærer med tilbagevirkende kraft!

  28. nannahh siger:

    Ha ha

    Jeg kom til at tænke på en tegneserieblog, hvor ham som har den, har tegnet plakater med: hvad semikolon er og lign. som han sælger pænt mange af ..også til lærere :-)

    Det skal du gøre :-) måske mere i noget natur/tek.-afdelingen. Eller hvordan man takler hverdagslivet.

    tjek evt the oatmeal ud (hvis du ikke kender ham) http://theoatmeal.com/

    kh Nanna

  29. Katrine siger:

    Perfekt! Skal til at lave en fysikrapport om elektricitet ;) – Tror dog ikke din forklaring går helt i spænd med hvad jeg bør skrive, men du fik i det mindste mig til at forstå det! :D

  30. Minikat siger:

    Den her ryger helt klart op på opslagstavlen. Jeg fattede ikke fysik i folkeskolen (eller hvis jeg gjorde, er de ti hvert fald HELT væk nu), og arbejder nu omgivet af ingeniører…og strøm…og er nødt til at stille mange “dumme” spørgsmål til den ene gruppe om det andet emne…
    Og jeg slutter mig til koret, Nadia, du bør helt klart arbejde med noget formidling af videnskabeligt materiale. Nuttede tegninger aside, så kan du virkelig visualisere og forklare på en god, enkel og virkningsfuld måde. Jeg tror vi er mange, der bare lærer bedre, når det både er sjovt og fantasifuldt (jeg fatter også selv kun de teorier og fakta, som jeg kan omsætte til tegninger).

    Mvh
    monika

    • Nadia siger:

      Tusind tak Monika (og alle jer andre)
      Jeg er fuldstændigt overvældet af, hvor godt det her blogindlæg er blevet modtaget. Det har været LÆNGE undervejs, men jeg har ventet med at udgive det, fordi jeg var sikker på, det ville kede jer ihjel. Min dømmekraft er tydeligvis elendig…

  31. Charlotte siger:

    Ihh, i dag fik jeg et spørgsmål i QuizBattle: “Hvilken måleened forbindes med George Ohm” – Og så vidste jeg at det rigtige svar var “elektrisk modstand”. Jeg svarer ellers ALTID forkert på fysikspørgsmålene!

  32. Christel siger:

    Hold nu op, hvor er du sej!! Du burde helt seriøst udgive en bog, der med tegninger forklarer komplicerede ting – emnerne er vel nærmest uendelige :D Tak for et godt grin!

  33. Thomas siger:

    Fantastisk!
    Men det er nu altså U = I * R :)
    (Eller hvis vi skal sådan helt perfide U = I * Z)

    • Nadia siger:

      Jeg ved det godt, men jeg var doven, og gad ikke lave tegningen om… Jeg er blevet hjernevasket af alle mine amerikanske lærerbøger.

      Jeg har heller ikke anført enheden for modstand. Jeg tænkte, det blev lidt forvirrende. Men til de interesserede kan jeg fortælle, at det er Ω (ohm) :)

  34. laura siger:

    Skriv (tegn) en fysikbog og du bliver en rig gravhund (som så lige må spænde hjelmen og dele lidt ud til de hjemløse).

  35. visitsen siger:

    Kan kun tilsluttet mig det begejstrede publikum. Har en kontakt der arbejder med læring og han skal da helt klart her forbi og se … og ikke mindst høre alle de glade kommentarer

  36. Line siger:

    Du er simpelthen den sejeste tegner. Og nørd. Nogensinde. Punktum. Udråbstegn.

Leave a Reply

Your email address will not be published.