Forleden dag så jeg, at det var en der havde fundet min blog, ved at søge på de ret flabede ord: "Gravhunde -hvorfor?".
Først tænkte jeg, at det vel nok var heldigt for vedkommende, at han/hun blev ledt herind af google, så spørgsmålet kunne blive besvaret. Indtil det gik op for mig, at jeg faktisk gør en temmelig dårlig reklame for gravhunden. Ud over et par nuttede billeder af mine forældres dyr, så står her faktisk ingenting om, hvorfor netop gravhunden er så fantastisk.
Tsk tsk...
Det bliver jeg simpelthen nødt til at lave om på.
DERFOR skal du købe en gravhund:
- Gravhunde er nuttede. Og jo, det er en udemærket grund.
- Gravhunde har mere personlighed end f.eks. en labrador. Om man kan lide den personlighed er naturligvis en smagssag, men den er der og der er meget af den!
- Gravhunde er hundenes svar på en kat. De er selvstændige og kan sagtens underholde sig selv/hinanden i længere tid. Tilgengæld slipper du for alt det irriterende ved katte, som når de river dig, fordi du kom til at nusse på den forkerte måde.
- Gravhunden ELSKER dig! Uanede mængder af kærlighed pakket ind i sort pels og lange bløde ører.
- Gravhunde savler ikke.
- Gravhunden kan aldrig løbe fra dig. Den er lille, dens ben er korte og de er som regel dovne. Du er med andre ord pænt langsom, hvis du ikke kan indhente den. Den kan aldrig stikke af.
- Børn kan lide at lege, gravhunde kan lide at lege. Det er den perfekte kombination!
- Den spiser katte, hvis den kan komme til det. Det er slut med kattelort på din græsplæne.
- Gravhunden kan i trange tider bruges til produktion af ekstra fodvarme under dynen. Den fylder ingenting og varmer mere effektivt end din kæreste.
- Den er så lille, at selve mindre børn kan håndtere den uden at blive overrumplet.
- Lille hund = lille portion mad = mindre lort. Gider du have brug for en hel nettopose, når du skal samle op efter din hund? Nej vel?
- Gravhunde kan fange edderkopper på kommando (og det alene er jo grund nok til at anskaffe sig en!)
Det var alt for denne gang, Professor Tax har talt.

Hahahahahahah - du er SÅ SJOV!
SvarSletSupergodt indlæg - jeg kan slet ikke lade være med at grine!!!
Der skulle så stå "holde op med".. men jeg er træt...:-D
SvarSletHa ha, kan godt se, at jeg jo nœsten bliver nødt til at anskaffe mig en gravhund ;)
SvarSletHæhæ, jeg er enig i de fleste af punkterne! Især nuttedheden... Men jeg må sige, at min Theodor (som efterhånden er så ældgammel at han ikke selv kan hoppe op i sengen, men må hjælpes) IKKE kan kaldes for den store jagt/vagthund. Han ville ALDRIG nedlade sig til at fange hverken edderkoppe eller katte! Men han ER også verdens mest godmodige hund - for at par somre siden passede jeg mine forældres hus, og dermed også hund, og en aften hørte jeg ham knurre! Da gik det op for mig, at det havde jeg ALRDRIG nogensinde hørt ham gøre før. EVER! Jeg blev pissebange... indtil det gik op for mig, at han slet ikke knurrede. Han lå bare og brummede og velbehag :oD
SvarSletNå, nok Theo-anekdoter for denne gang :o) Hav den skønneste fredag, yndlingsblogger!
-Natascha
Haha :D Har faktisk kun en enkelt indvending.. Og det er til nr. 4. Gravhundens pels skal selvfølgelig være brun ;)
SvarSletStine: Mange tak! Nu kom jeg i helt godt humør :D
SvarSletStine K.A: GØR DET! Alle burde have flere gravhunde. Og jeg lover dig, at du ikke vil fortryde ;)
Natascha: Vores den gamle gravhund, skal også have hjælp til at komme op i sengen - og den brummer også nogle gange, når man nusser den :) Ej, men det er jo vildt sødt!
rijaH: Det er vist en smagssag ;) Indpakningen er jo mindre vigtig end indholdet. Jeg kunne også godt tænke mig en af de mere sjældne leverfarvede gravhunde. Uh de er søde! Chokolade-søde!
jeg er altså engang blevet snappet af en gravhund. Og jeg gjorde den slet ikke noget - jeg sagde bare: "nnnååh, hvem er en sød lille gravhund?" - og det var den åbenbart ikke?! Tror ikke gravhunde kan li' mig.
SvarSletHvor er du sød! Og jeg er næsten blevet overbevist om, at jeg skal ha en gravhund...jeg bryder mig bare ikke så meget om lugten af hund og alle hårene i hele huset!
SvarSletjamen jamen korthårede gravhunde fælder jo ikke ;D
SvarSletLene: Hm. Det lyder ikke som en ordenlig gravhund.
SvarSletVores gravhunde har aldrig nogensinde bidt nogen, og det samme tror jeg godt jeg kan sige om alle mine mormors kennelhunde. Som barn rev man dem i ørerne og halen, men de pev bare. Jeg tror finten er at købe gravhunde på en kennel der avler familiehunde frem hos Fru Sørensen fra den blå avis, der bare gerne ville prøve at have hvalpe, og ikke har tænkt så meget over, om hendes hund engang har snappet efter nogen "for den er jo så søøøøød".
Jeg lover dig, at en rigtig gravhund kan lide dig! Vores gravhunde elsker alle. ALLE. Hvis vi fik indbrud ville de være vilde af glæde. Gæster midt om natten!
Babyhuset Tutti: De er heldigvis ikke våde så lang tid ad gangen - desuden kender jeg ikke mange gravhunde, der kan lide regn. De vil helst ikke være våde, så den aversion deler i ;)
rijaH: Ellers må man jo købe de røde gravhunde - deres hår ser man ikke lige så tydeligt, når de fælder ;)
(Og alt jeg har skrevet handler selvfølgelig om de korthårede - de langhårede gravhunde har jeg hørt skulle være mere nervøse, dem har jeg aldrig haft så meget at gøre med. Men de er kønne)
Det var også sådan en lidt snob-gravhund, der sikkert tænkte 'hvor vover(!) hun at tale til mig?! - en jyde tilmed!'
SvarSletSom helt lille havde vi sådan et gadekryds der var delvist gravhund, og det var bare den skønneste hund!! Meget doven hund, der kunne smile.
Hmm, så må man hellere skrive gravhund på ønskesedlen :-)
SvarSletKan den også fange myg? Jeg tror jeg har brug for en tam svale...
SvarSlet(PS undskyld jeg kommenterer som anonym men når jeg vælger min google identitet vil den tvinge mig til at oprette en konto hos blogger... Talk to the hand, siger jeg bare.)
/Hanne
Lene, der var altså tale om en jydehaderhund? Selvom jeg virkelig hader gravhunde der bider (de giver de rigtige gravhunde et dårligt rygte), så synes jeg næsten, det er lidt sejt...
SvarSletMalou: Igen, kan jeg bare sige GØR DET! De er dejlige! Men... Du bliver nok nødt til at finde et andet hjem til dine katte så, før gravhunden tygger dem i stykker.
(Jeg gætter på det trækker lidt ned...)
Hanne: Ha! Ja, blogger kan lide at reklamere meget... øhm... intensivt om sig selv.
SvarSletJeg tror en tam svale ville være bedre. Selvom gravhunde gerne tager de myg, de kan nå, så er det jo en lille hund og den kan desværre ikke flyve.
Det ville faktisk være ret fedt med en tam svale, nu jeg tænker over det...
Gravhunde er super dejlige :) Nu er jeg selv til lidt større hunde, og har selv en rigtig dejlig samojede, der i hvert fald er mindst ligeså dejlig :) Hun har det helt perfekter sind, tilgengæld, kan hun så nemt som ingen ting løbe fra mig ;)
SvarSletHilsen Denise
Du har ramt helt plat - ALLE burde have mindst én gravhund.
SvarSletJeg har haft både en glat-, ru- og langhåret standard gravmand, og har passet et par mini langhåerede, og de langhårede har altså ikke været mere nervøse - jeg tror det mere handler om hvor de kommer fra.
Jeg køber en gravhund i dag efter min scanning! Godt nok kun en bamse, men min baby kan lige så godt lære dem at kende fra day one ;)
Hovhov, jeg vil nu gerne bestride punkt nr. 6! Min lille ruhårede gravhund kunne godt nok få noget fart under de små ben - han var umulig at indhente, når først han havde fået færten af noget spændende jagtbytte!
SvarSletDenise: Samojeder er også søde synes jeg! Men gravhunde vil altid ligge øverst på min liste ;)
SvarSletJulie Stuhr: Det med de langhårede er også kun noget jeg har hørt. Jeg har aldrig "kendt" en af slagsen, så du har sikkert ret :)
Og god stil med bamsen! Man skal huske at præge sine børn fra de er små.
Maria M.: Jeg indrømmer at det KAN ske, men jeg tror det er sjældent. Vi har faktisk også selv haft en gravhund, der var hurtig nok til at fange (voksne) solsorte, før de lettede. Imponerende. Men de fleste gravhunde kommer sjældent så højt oppe i fart, synes jeg :)
Altså. JEG er næsten overbevist, og jeg er absolut ikke et hundemenneske. Som i slet overhovedet ikke.
SvarSletIhhh! Jeg må ikke have dyr, og jeg vil ha en gravhund, kan du ikke skrive om hvorfor man skal have en kæreste? Dem er jeg sikker på jeg godt må have en eller flere af. Og hvis Professor Tax siger det, så er det jo loven.
SvarSletCecilie - sådan skal det være! Du må gøre det for Ottos skyld. Børn elsker hunde, jeg er sikker på Otto ville blive glad for en gravhund ;)
SvarSlet(Men det ville dine naboer nok ikke... De gør ret meget, når man ikke er hjemme)
Kristine: Professor Tax udtaler sig ikke om polygami. Det er u-professoragtigt at tale om sex og/eller sundhed. Det er for populært, og man ender bare som kogebogsforfatter, en nørdet Joan Ørting eller klummeskribent i Politiken, der anklages for samarbejde med Milena Penkowa.
Men HVIS professor Tax skulle udtale sig om kærester, ville dommen være, at man kun skal have en kæreste, fordi man ikke kan lade være med at være sammen med den man er forelsket i.
Ellers kan man lige så godt nyde alt det sjove ved at være single. ;)
Ej... Jeg tager den smiley tilbage. Det er sgu også for u-professoragtigt.
SvarSletHa ha... Du er genial :)
SvarSletJeg får næsten(!) helt lyst til at købe en gravhund.
Min eneste erfaring med en gravhund, var min veninde der havde en i de første klasser i folkeskolen, og den lugtede så fælt, at jeg siden da ikke har nærmet mig de små bæster. (UNDSKYLD!)
Men nu får jeg lyst igen! :) Tak!
Har i ikke glemt de ruhårede?
SvarSletSom vores, vildtfarvet, er - den fælder stort set ikke.
Den kan sagtens skælne mellem vores katte og fremmede, og de fremmede, de skal jo pelses!
Men ved du hvad Nadia? Jeg har altså fået et helt andet syn på den lille lange hund efter jeg er begyndt at læse din blog.
Når den kommer luntende så ser den af og til ud fuldstændig som nogen af dine tegninger.
Det kan være svært som hundeejer at skelne om det er sin hund der kommer gående eller det er dig - spooky!
Altså selv om jeg jo godt ved, at det er hunden - men du fanger hundens udtryk ved forskellige følelser/sindsstemninger så godt!
Det er LIGE før jeg får lyst til at få mig en gravhund. Men på den anden side så er jeg ikke et særligt kærligt menneske. Jeg tror jeg ville få pip af en hund. Katte passer SÅ meget bedre til min personlighed (og dem kan man lukke ude når de er dumme uden at de larmer!) :D
SvarSletDiktesoph: Det lyder næsten som om den var lidt syg? Men godt du er kommet dig over det, gravhunde ER jo meget søde!
SvarSletDu kan vel egentlig ikke købe en hund lige nu, kan du? Selv hvis du ville? Jeg mener, den må du vel ikke have med dig?
Anette: Ej men hvor er du sød! Tusind tak! Min søster siger også tit til mig, at "det og det" udtryk ligner vores gamle gravhund Quina. Det er ikke altid noget jeg tænker så meget over. Hvis jeg var bedre til at tegne, ville jeg gå rigtig meget op i det, for det gør tegningerne noget sjovere, synes jeg :)
Og du har helt ret, de ruhårede er jo dem der fælder mindst. Jeg har i øvrigt hørt, at de ruhårede skulle være de mest lærenemme gravhunde.
denlangeneger: Nej, det ødelægger godt nok lidt af pointen med at have gravhund, hvis du ikke har lyst til at kramme den så meget... Det er sjældent jeg indrømmer at det kan ske, men okay, du er nok bare mere kattemenneske :)
Og, i følge World War Z, skulle gravhunde fungere virkeligt godt som scouts i krigen mod zombier.
SvarSletJamen der er jo nærmest ingen grænser for, hvad de kan bruges til!
SvarSletDet er i øvrigt meget godt at vide, hvis zombi-invasionen en dag er over os.
Altså, de skal lige trænes til det først jo. Jeg ved ikke lige hvordan man gør det uden rent faktisk at have en zombie ved hånden. Måske noget med at gnubbe en ven ind i råddent kød og få ham til at knurre. Du kan jo altid eksperimenterer lidt med det.
SvarSletNej, det med hund er nok lidt for bøvlet lige nu. Jeg vil rigtig gerne have en hund, men vi har besluttet at vente nogle år, også selvom jeg skulle gå i land, så vi ikke er så afhængige. Vi har planer om at rejse en hel masse - så meget som muligt - og det er næsten for synd...
SvarSletMen hund skal jeg helt sikkert have en gang! Men nok ikke en gravhund... ;)
Haha, godt svaret!
SvarSletFuck du har rystet mig i min Labrador-grundvold! kan det virkelig passe at jeg tænker, at en gravhund er the shiat?
SvarSletDiktesoph: Hm, ja, det kan jeg godt forstå. Rejser og hunde er en besværlig kombination.
SvarSletSuperheltemor: Jo tak! ;)
Kongemor: Ja! Ja, det kan passe - det smitter ;)
Min hemmelige mission er faktisk, at få mange flere mennesker til at købe gravhund. Jo flere gravhunde der er i bybilledet, jo flere gravhunde kan jeg hilse på og klappe indtil jeg får min egen.
Er født og opvokset med gravhund. De er nogle skønne vovser. Min mor har faktisk lige fået en ny hvalp, Dudi, som du kan se her:
SvarSlethttp://nxenia.blogspot.com/2011/06/weekenden-der-forsvandt.html
*N.xenia
Ja, den er godt nok sød!
SvarSlet